EU-Kommissionen mener, at de nuværende regler om beskatning af digitale ydelser vil medføre betydelige problemer for de europæiske lande i fremtiden. Derfor foreslår Kommissionen en ændring af momsreglerne, der blandt andet skal sikre, at amerikanske firmaer kommer til at betale moms i et EU-land. De nye regler forventes indført til nytår.
Der skelnes i de europæiske momsregler mellem indirekte e-handel, der omfatter levering af fysiske varer, og direkte e-handel, der omfatter levering af digitale varer ad digital vej. Kun sidstnævnte er omfattet af de foreslåede ændringer.
De nye regler medfører, at en virksomhed fra et land udenfor EU er nødt til at lade sig momsregistrere i et EU-land, for at kunne levere varer til EU-borgere eller virksomheder. Dog skal der omsættes for mindst 100.000 euro (745.880 kroner) indenfor EU, før der kræves registrering.
Ifølge forslaget skal der afregnes moms i det land, hvor sælgeren bliver registreret, og afregningspligten ligger hos leverandøren ved handel til private. Ved handel mellem virksomheder afregnes moms i det modtagende EU-land, og så ligger afgiftspligten hos modtageren. Hidtil har der ikke skulle afregnes moms af digitale ydelser fra ikke-EU-lande.
Konsekvenserne
Konsekvenserne af det nye forslag vurderes af den danske afdeling af rådgivningshuset PricewaterhouseCoopers, at være overvejende positive. Den nuværende mangel på regler bevirker en forvridning af konkurrencen til blandt andre amerikanernes fordel, men ændringen forhindrer ikke forvridning i fremtiden, kun en dæmpning af den:
- Lande med høj momssats kan ikke være tilfredse med forslaget. Det gælder først og fremmest Danmark og Sverige. Frankrig, der har tendenser til protektionisme, kan også have problemer med forslaget, idet deres momssats er 20 procent. Det må nemlig forventes , at de amerikanske firmaer lader sig registrere i det land, Luxembourg, der har den laveste momssats på 15 procent, siger Mario Fernandez, cand. jur., Tax & Legal Services, PricewaterhouseCoopers.
- I øjeblikket konkurrerer danske virksomheder med ikke-EU-virksomheder med en forskel på 25 procent. Det kan med det nuværende forslag bringes ned til 10 procent. Spørgsmålet er, om det er nok for dem, siger Mario Fernandez.
- Forslaget er dog et skridt i den rigtige retning. Fordi det er realistisk at gennemføre, og fordi det afhjælper den værste konkurrenceforvridning. Man skal undgå forskelsbehandling af virksomheder indenfor og udenfor EU, siger Lars Rasmussen, der er direktør i PricewaterhouseCoopers
Det kan ikke være et helt populært forslag blandt amerikanske virksomheder, som for eksempel Amazon.com, der sælger amerikanske bøger til rigtig mange europæere?
- Generelt er der modstand blandt amerikanske virksomheder. De opfatter det som en skat på dem, ikke på forbrugerne, siger Lars Rasmussen.
Den digitale moms
De øvrige regler for salg af digitale ydelser ændres ikke. Der betales moms for digitale varer, software, musik, video, spil, rådgivning, aviser og nyhedstjenester, hvis der kræves betaling for dem.
Hvis handelen foregår indenlands ligger afregningspligten hos leverandøren. Hvis den digitale ydelse leveres fra et EU-land til et andet, skal der betales moms i leverandørlandet, og leverandøren er afregningspligtig. Der afregnes efter leverandørlandets momssats, indtil leverandøren når en omsætning på over 100.000 euro indenfor et kalenderår. Derefter opkræves modtagerlandets momssats.
Dog ændres - som nævnt ovenfor - denne regel, når det gælder handel mellem virksomheder. I dette tilfælde bliver modtageren fremover afregningspligtig.
Alt dette gælder kun direkte e-handel, altså digital levering af digitale varer. Når det gælder den indirekte e-handel, der indbefatter levering af fysiske varer, ser billedet noget anderledes ud.
Fysiske varer
Ved levering af fysiske varer fra et ikke-EU-land, betales moms i modtagerlandet, og modtageren er afgiftspligtig. Dog er der ingen moms på specialsoftware, det vil sige software, der er specielt udviklet til kunden. Dette gælder både private og erhvervsdrivende.
Ved levering af fysiske varer mellem lande indenfor EU, er reglerne afhængigige af flere forhold. Ved salg til private er momssatsen leverandørlandets, indtil leverandøren har nået indtægtsgrænsen på 100.000 euro indenfor et kalenderår. Derefter svares moms i modtagerlandet, men leverandøren er stadig afregningspligtig. Denne regel undtager igen specialsoftware udviklet specielt til kunden. Denne software pålægges moms i leverandørlandet og leverandøren har afregningspligt.
Ved salg af fysiske varer business-to-business mellem lande indenfor EU betales moms i modtagerlandet, og afregningspligten påhviler modtageren. Igen undtages specialsoftware, der bliver momsbelagt i leverandørlandet.
Der er således fortsat tale om et sæt knudrede regler, der kunne tåle forenkling.
Differentierede satser
Hvordan vurderer direktøren for PricewaterhouseCoopers de foreslåede ændringer i et større tidsperspektiv. Hvorudfra vurderes de nye regler at være et skridt i den rigtige retning?
- Selve momsregistreringen bør enten harmoniseres eller gøres fælles, siger Lars Rasmussen, direktør for PricewaterhouseCoopers afdeling for Tax & Legal Services.
- Det ville være naturligt med en satsharmonisering, men det er ikke realistisk. Til gengæld er det måske realistisk at forestille sig en fælles sats på bits-leverancer. Hvis man opgiver tanken om en 0-sats, kan man forestille sig, at den laveste momssats i EU ? Luxembourgs 15 procent ? blev gældende for digitale ydelser i alle EU-lande. Så ville man helt hindre konkurrenceforvridning på det digitale område i den europæiske del af den globale økonomi, slutter Lars Rasmussen.
