Lommecomputer på 1 GHz

Fremtidens lommecomputer kan måske køre 1 GHz, for det er hvad Intels nye XScale kan klare. Det er ikke fremtidsmusik. Processoren lanceres om nogle måneder, og Palm er angiveligt interesseret.

Af Jesper Bille Haun

Intel vil i slutningen af året revolutionere markedet for lommecomputere og andre håndholdte enheder med sin XScale-processor, der skal afløse den nuværende StrongARM-processor. Den bruges blandt andet i computere med Windows CE.

I dag kører en Palm lommecomputer kun op til 20 MHz, mens StrongARM klarer omkring 206 MHz. XScale løber forbi alle disse konkurrenter. Processoren kan faktisk køre 1 GHz (1.000 MHz) ligesom de hurtigste almindelige processorer.

XScale blev præsenteret på Intel Developer Forum sidste måned, og der er meget mere i vente end rå ydelse. Processoren kan ændre spænding uden at skulle genstarte. Ved 0,7 volt kører den 200 MHz ? og ved 1,74 volt kører den svimlende 1 GHz. Det koster dog på batteriet, og derfor kan der være ide i at køre langsommere.

Ved 0,7 volt og 200 MHz bruger processoren blot 0,05 watt, men på trods af dette leverer den ifølge Intel en ydelse på 254 MIPS (millioner instruktioner pr. sekund). Det er mere ydelse, end StrongARM kan levere i dag.

Ved 1,74 volt bliver den så strømslugende, at den bliver sammenlignelig med en mere traditionel mobil Pentium III-processor. Her sluger den 1,5 watt.

Lavt strømforbrug

Et strømforbrug på en watt er langt hen ad vejen målet, for det er, hvad Transmeta har nået med sin Crusoe-processor. Kører man XScale ved 1,4 volt, bliver strømforbruget netop denne ene magiske watt. Her er hastigheden så 800 MHz, og ydelsen er 1.000 MIPS.

XScale skulle være langt mere avanceret end dagens StrongARM. Den har for eksempel integreret hjælpeprocessor til media-instruktioner ligesom SIMD i Pentium. Den er også lavet i nyeste 0,18 mikron produktionsproces. Intel regner med at levere processoren allerede i slutningen af året. Den første variant vil næppe kunne køre mere end 600 MHz, hvilket vil give et lavt strømforbrug på bare 0,5 watt. Det svarer til, hvad dagens 206 MHz StrongARM SA-1110 sluger.

Intel fik en fod inden for på markedet for lommecomputer med StrongARM-processoren. Den bliver i dag brugt i flere Windows CE-computere. Det absolut største marked røg dog, da Palm valgte et produkt fra Motorola. Nu forlyder det dog, at Palm og Intel forhandler, og at der er stor interesse for netop XScale. Processoren kan dog bruges i meget mere end lommecomputere. Der er også brug for disse miniaturekræfter i integreret netværksudstyr, tekniske instrumenter som hospitalsudstyr og mobiltelefoner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cyber Briefing

Computerworld giver dig hver måned 30 minutter med de nyeste cybertrusler, konkrete angreb og brugbare råd. Få indsigt i AI og sikkerhed, compliance, risikovurdering og forsvarsstrategier. Tilmeld dig næste Cyber Briefing nu.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere