Ikea har eksplosiv Internethandel

I Sverige er Ikeas websted på to måneder blevet landets største e-handelssted. I Danmark, der også er testland for koncernens e-handelsstrategi, forventer ledelsen til gengæld ikke lige så stor succes.

Af Daniel Bergsagel, Computerworld Online

I vort naboland Sverige har Ikea på blot to måneder etableret sig som landets største web-butik, hvad angår besøgende i butikken. Ikeas e-handelssted gik i luften den 7. august, og ved månedens udgang havde 184.000 forskellige kunder besøgt handelsstedet. Til sammenligning havde Sveriges næstmest besøgte e-handelssted Toga.se 180.000 kundebesøg i august.

- Ikea er Sveriges mest kendte varemærke. Tilliden til mærket gør, at kunderne stoler på sikkerheden ved handelen på Internet, siger Ikeas svenske marketingschef Nils Larsson til vores svenske søsterorgan ComputerSweden.

Danmark er sammen med Sverige prøveland for Ikeas e-handelssatsning. Men koncernens danske marketingschef, Peter Høgsted, tror ikke, at vi skal forvente lige så hurtig en udvikling på e-handlen herhjemme. Ikeas danske hjemmeside gik i luften lidt over en måned efter den svenske, så Peter Høgsted har endnu ingen tal på handelens omfang.

- Det kommer ikke til at gå lige så hurtigt herhjemme. Svenskerne har en helt anden og større tradition for postordresalg og fjernsalg end Danmark har. Afstandene er større i Sverige end i Danmark, og det er den afgørende årsag til at e-handel slår godt igennem Sverige og mindre i Danmark, siger Peter Høgsted til Computerworld Online.

Han peger på, at Ikea i Danmark til gengæld kan bruge Internet til at binde kunderne tættere til butikken.
- Jeg ser hjemmesiden som et sted, hvor kunderne kan samles og få og dele viden om boligindretning. Et sted, hvor kunderne interaktivt kan dele deres erfaringer. Det er for mig det virkeligt interessante ved Internettet, siger Peter Høgsted.

Ikea åbner løbende web-butikker i resten af verden. Inden for det næste år følger lande som Kina, Rusland og Australien.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cyber Briefing

Computerworld giver dig hver måned 30 minutter med de nyeste cybertrusler, konkrete angreb og brugbare råd. Få indsigt i AI og sikkerhed, compliance, risikovurdering og forsvarsstrategier. Tilmeld dig næste Cyber Briefing nu.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere