198 dyster om e-handelsprisen

E-handelsprisen 2001 er et tilløbsstykke med over 198 tilmeldte virksomheder. Hvem der er bedst til e-handel afgøres 1. marts.

Af Jens Bertelsen, Computerworld Online

Liv er der masser af i det danske e-erhvervsliv. 198 virksomheder har tilmeldt sig konkurrencen om e-handelsprisen 2001, der arrangeres af IT-Brancheforeningen, UNI-C, PBS og Dagbladet Børsen med Foreningen for Dansk Internet Handel som samarbejdspartner.

Antallet af tilmeldte ligger dermed 50 procent højere end sidste år, hvor 130 virksomheder deltog i konkurrencen. Deltagerne inddeles i tre kategorier: Virksomheder der udelukkende er baseret på e-handel, virksomheder der anvender e-handelsløsninger med salg til erhvervsvirksomheder og virksomheder, der anvender e-handelsløsninger over for privatkunder.

- Det er et enormt skulderklap til e-handelen i Danmark, at så mange vil konkurrere om prisen, selv om økonomien er blevet koldere. Vi er overbeviste om, at konkurrencen vil portrættere en dansk e-handel, der er ved at modnes, siger en optimistisk Jakob Lyngsø, direktør for IT-Brancheforeningen, i en pressemeddelelse.

Galla på Axelborg
Konkurrencens dommerpanel består af Morten Helveg Petersen, Det radikale Venstre, administrerende direktør Claus Bülow Christensen, Bredbandsbolaget Danmark A/S, direktør Lars Christensen, E-handelsfonden samt projektleder Rikke Helmich, Neo Ideo A/S.

Prisen overrækkes ved et galla-arrangement torsdag den 1. marts i landbrugets hovedsæde, Axelborg i København.

Sidste år blev der - på grund af overvældende mange kvalificerede finalister - uddelt seks priser i stedet for de planlagte tre. Vinderne var Toycity, NEM Computer og Rejsefeber samt Guleroden, A. Østergaard og Aarstiderne - som bekendt måtte Toycity imidlertid dreje nøglen om lidt senere på året.

Relevant link:
E-handelsprisen 2001




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere