Brugere bliver længst på Dating.dk

Antallet af hjemmebrugere af internet og digitale medier i Danmark stiger. Seks ud af ti besøgte Jubii i marts, men brugerne bliver ikke hængende så længe som hos Ofir og Dating.dk, der er bedst til at holde på brugerne.

Af Leif Osmark

Så er der 2,372 millioner hjemmebrugere af internettet i Danmark. Det viser en ny undersøgelse fra Jupiter MMXI, der måler og analyserer adfærd på internettet. Det nye tal er målt i marts og er en stigning på 13,8 procent i forhold til januar.

Flest besøgende fik Jubii med 1,4 millioner unikke hits, efter fulgt af Microsoft.com med knap 1,1 millioner og Msn.com med 50.000 færre. Men brugerne bliver ikke hængende så længe på de mest besøgte sites. Jubiis brugere tilbragte i gennemsnit 31 minutter på portalen, hvilket er fire minutter længere end den gennemsnitlige besøgstid på msn.com. Microsoft.com formår kun at holde på brugerne i 4,7 minutter, hvilket ifølge Jupiter kan være et tegn på, at den høje popularitet skyldes, at mange har den som startside.

Dating og chat holder på kunderne

Bedste danske site til at holde på brugerne er Dating.dk, hvor den gennemsnitlige besøgende kun mangler fem minutter i at blive der i tre timer. Nummer to er portalen Ofir, hvor brugerne bliver to timer og tre minutter.

Ofir havde i marts 422.000 unikke besøgende, og selv om der stadig er langt til Jubiis besøgstal, så er Ofir mere besøgt, hvis man regner tallet ud i antal minutter. Det bekymrer ikke Jubiis marketingdirektør Martin Thorborg.

? Når du bruger Jubii, så søger du og kommer væk. Ofir er et chatsite, mens chat med mere er en mindre del af vores forretning. Selvfølgelig vil vi gerne være store på de andre ting, men søgning er stadig den største del af vores forretning, og der er et af succeskriterierne at få brugerne ud i en fart, siger Martin Thorborg.

Jupiter MMXI baserer deres målinger på et stykke software, som 1.500 paneldeltagere har installeret. Derudover gennemføres der telefoninterviews for at kortlægge antallet af nye internetbrugere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere