Stress: Hvad er stress

Stress er en fysiologisk reaktion på, at vi har for meget at lave. En reaktion, som der er god grobund for i den ofte ustrukturerede og kaotiske IT-verden.

Af Jens H. Iversen

Stress er ikke en sygdom, men en fysiologisk reaktion. En reaktion, som sættes i gang, når man udsættes for en belastning, man ikke evner eller ikke har ressourcer til at klare.
? Man bliver i bund og grund stresset, fordi de krav, der bliver stillet til en, er større end dem, man kan honorere, siger dr.med. Bo Netterstrøm, der er blandt de danske eksperter på området.

Men faktisk får vi stress, hver eneste gang vi overhovedet stilles over for en udfordring ? for eksempel bare at stå op om morgenen. Stress ruster os til at kunne løse den forestående opgave, og pointen er, at stressen forsvinder, når opgaven er løst. Således er kortvarig stress stimulerende og udviklende, men problemerne opstår, når stressen står på i langvarige perioder.

Når vi bliver stressede frigøres store mængder adrenalin og stresshormonet kortisol fra binyrerne. Derved øges puls og blodtryk, og stofskiftet mobiliserer store mængder energi, så vi kan klare belastningen. Men får vi ikke lov til at slappe af indimellem, vil den store adrenalin- og kortisolproduktion i kroppen på længere sigt øge risikoen for åreforkalkning, højt blodtryk, mavesår, infektionstendens og opblussen af i forvejen bestående kroniske sygdomme.

Grobund i IT-branchen

Befinder vi os i en stress-tilstand i mange måneder eller år, vil den således efterhånden kunne udvikle sig til egentlig sygdom, og langvarig stress kan føre til udbrændthed.
Og der er ifølge Bo Netterstrøm ingen spilleregler for, hvem der får stress.

? Man kan ikke sige, om det er unge eller ældre eller kvinder eller mænd. Vi er alle sammen disponerede for stress, da det er en naturlig reaktion. Så er der så nogen af os, der bliver mere stressede end andre, og det afhænger både af vores ressourcer, og om vi er gode til at håndtere den stress, vi får, siger han.

Han mener dog, at der i IT-branchen er større grobund for stress end i de fleste andre brancher. Fordi IT-branchen er meget forskelligartet og ustruktureret med en blanding af nye IT-virksomheder, som er helt anderledes organiseret, og ?gamle? virksomheder, hvor man laver en IT-afdeling inden for et eksisterende system. Det betyder sammen med branchens korte levetid, at der ofte er mangel på normer.

? Jeg tror, at IT-branchen er lidt specielt på den måde, at der ikke er nogen traditioner for, hvad man kan og ikke kan. Der er ikke nogen kultur, hvor man helt ved, hvor man har hinanden. Og netop i denne branche, som udvikler sig så hurtigt, kan det være svært at overskue, hvad den enkelte kan og ikke kan, så man undgår, at folk får opgaver, de ikke kan overskue, siger Bo Netterstrøm, der kan pege på flere ting i IT-branchen, som indbyder til, at folk bliver stressede.

? Alt det med meget hårde deadlines, manglende fast arbejdstid, måske oven i købet noget utryghed i ansættelsen medfører alt sammen, at branchen som sådan kan være mere stressende at være i end så mange andre brancher. Der er så også nogle ting, der hiver den anden vej ? arbejdet er jo tit interessant, og folk føler, at de udvikler sig. Og det modvirker stress, siger han.

Bo Netterstrøm er tilknyttet Arbejdsmedicinsk Klinik på Hillerød Sygehus. Han er forfatter til en lang række videnskabelige artikler om stress og har bidraget til flere bøger. Han skal nu på vegne af IT-Brancheforeningen lave en undersøgelse af stress i IT-branchen i fællesskab med Vilhelm Borg fra Arbejdsmiljøinstitutte




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere