Kortisol hedder hormonet, der spiser hjerneceller, hvis man pukler alt for voldsomt i for lang tid. Det er Kortisol, der gør, at nogle medarbejdere i IT-branchen ender som invalidepensionister eller på skånejob. Og det er de dygtigste, flittigste og mest ansvarsfulde medarbejdere, der har størst risiko for udbrændthed, som det hedder, når hjernen brænder ud.
? Der bliver talt om stress i en lidt sjov tone. Men det er farligt det her. For det første kan man dø af det, for det andet kan man risikere totalt udbrændthed. Her er der altså tale om varige skader på hjernen, som ikke kan genopbygges, siger Leif Arnesen.
Han er direktør i Dansk Mentalhygiejne Center, som har aftaler med en del private og offentlige arbejdspladser om at rådgive og behandle medarbejdere og ledere blandt andet i forbindelse med stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø.
Leif Arnesen bliver bakket op af Per Bech, der er professor ved forskningsenheden på Psykiatrisk Sygehus i Hillerød.
Den gode del af stress
Per Bech fortæller om hormonernes vej gennem kroppen. Et af hormonerne, adrenalin, er sundt nok. Det er adrenalin, der giver kicket, når der er travlt, når man giver den en ekstra skalle og er stolt over, at problemerne er blevet løst hurtigt og effektivt. Det er den gode og sunde del af stress, som er en naturlig del af naturen og kroppens funktioner.
Hormonet kortisol findes også naturligt i kroppen. Andelen af kortisol i kroppen stiger og falder i løbet af et døgn. Det er lavt om aftenen, inden man falder i søvn, lavest ved femtiden om morgenen og så stiger det til et højt niveau ved 6-7-tiden, hvor man vågner. Ved 15-tiden falder det igen, ? og her bliver man typisk træt og har brug for kaffe, cola, slik eller lignende.
Forandringer i hjernen
Kortisol bliver også kaldt tolerancehormonet. Kortisol gør, at man kan fungere trods et stort pres eller dårlige forhold.
Men et for højt indhold af kortisol i kroppen kan give forandringer i hjernen:
? I 1960?erne gav man meget store doser kortisol til børn og voksne, der havde astma og gigt. Men på hjernescanninger af de mennesker, der har fået meget kortisol dengang, kan man se, at en bestemt del af hjernen er skrumpet. Det er både hukommelsescentret (Hippocampus) og følelsescentret (Amygdala), der er blevet formindsket af for meget kortisol. Det samme ser vi i dag, hvis folk bliver undersøgt efter langvarig stress. Kortisolen er gift for hjernecellerne, når det kommer i for høje mængder gennem for lang tid, siger Per Bech.
Det er årsagen til, at langvarig stress kan betyde, at man ikke kan arbejde mere.
? En for høj mængde af kortisol kan betyde, at man bliver deprimeret i ordets bogstaveligste forstand. At kortisolen har påvirket følelsesregistret så meget, at man skal i medicinsk behandling for en decideret depression. Eller at man bliver udbrændt, ? at kortisolen har ødelagt en del af hukommelsescentret, så man ikke kan huske mere, ikke kan beholde overblikket over flere ting samtidig. Endelig kan det betyde, at man bliver følelsesmæssigt udmattet, ? at man bliver mere kynisk og uden så stor forståelse og indlevelsesevne i andre mennesker, siger Per Bech.
Hukommelsen svigter
Der er et stykke vej til udbrændthed og depression.
? Folk oplever jo, at det både er sjovt og udfordrende, når man skal yde noget ekstra. Det er den gode form. Her er humøret godt og livet er spændende. Får man ikke sovet, så kan det stadig være godt, fordi det er en kortere periode, og man ved, at man kan slappe af, når det er overstået, siger Per Bech.
De fleste i IT-branchen beskriver da også arbejdet som sjovt, interessant og spændende. Hvis travlheden og presset varer ved, kan det begynde at blive knap så sjovt. Så fortæller kolleger om, at man begynder at vrisse. Eller begynder at miste overblikket. Eller ikke kan huske, hvad man lige har været i gang med.
? Hvis hukommelsen begynder at svigte, og humøret begynder at svinge, er der grund til at stoppe op. Så er det klare tegn på, at kroppen har brug for hvile. At kortisolen har været på et for højt niveau for længe, og at man skal holde en pause for at genopbygge kroppen og hjernecellerne, siger Per Bech.
Hvis man overhører signaler fra kroppen i lang tid, er konsekvensen i nogle tilfælde blodpropper, hjerneblødning og udbrændthed. En del skal sygemeldes i lang tid, ? kroppen kommer ikke bare på plads igen efter en weekends afslapning.
? Man ser det typisk ved, at en dag holder hjernen op med at fungere som den plejer. Man sidder bare og glor ud i luften og kan ikke koncentrere sig om noget som helst, siger Per Bech.
Læs flere artikler om stress her
