eHuset fyrer alle ansatte

Samtlige 300 ansatte i det stærkt nødlidende konsulenthus eHuset fik i dag til middag besked om, at de er afskediget. Selskabets kasse er tom, og der er ingen penge til lønninger. Administrerende direktør og medejer Claus Erik Christoffersen er fritstillet.

Af Kim Kaas Selsø og Jacob Andersen

Akut pengemangel har tvunget det betalingsstandsede software- og konsulenthus eHuset til at afskedige samtlige medarbejdere. De 300 ansatte modtog deres fyreseddel på et møde fredag middag, oplyser tilsynsførende advokat Michael Ziegler. Blandt de fyrede er eHusets administrerende direktør Claus Erik Christoffersen.

Mens flertallet af medarbejderne er blevet bedt om at møde på arbejde i opsigelsesperioden, er han fritstillet efter indstilling fra Michael Ziegler som tilsynsførende advokat. Han mener ikke, at Claus Erik Christoffersen er den rette mand til at stå for et salg af virksomheden, der samtidig er hans livsværk.

Nyt redningsforsøg

- Alle ansatte har modtaget deres opsigelse i dag. Det, der nu skal ske, er, at vi de nærmeste dage vil forsøge at finde en køber til hele eller dele af virksomheden. Selvom det indtil nu ikke er lykkedes at afhænde selskabet, så er situationen en anden nu, siger advokaten, der har tilbragt hele fredagen i eHusets hovedkontor i Herlev.

Fyringerne af de 300 medarbejdere kommer få timer efter at selskabet fredag morgen gik i betalingsstandsning efter at et salg af virksomheden til en udenlandsk virksomhed glippede i sidste øjeblik. Handlen var så nær ved en afslutning, at køberens topledelse kun manglede at give sin endelige godkendelse.

- Det var så tæt på, at alle de involverede skønnede, at det var rimeligt, at man fortsatte forhandlingerne med denne ene køber alene, så det er en stor skuffelse og en streg i regningen, at salget glippede så tæt på målet. Det kunne ikke ske på et værre tidspunkt, da selskabet netop i dag skulle udbetale løn til de ansatte. Nu er kassen tom, og man havde derfor ikke andet valg end at anmelde en betalingsstandsning, oplyser Michael Ziegler.

eHusets nu forhenværende administrerende direktør Claus Erik Christoffersen bekræfter, at han er fritstillet som direktør, og derfor kun udtaler sig som privatperson.

- Det synes jeg, er mere ærligt, siger Claus Erik Christoffersen, der stadig er optimist med henblik på at redde sin virksomhed fra den totale kollaps.

Analytiker: Det skal gå hurtigt
- Det er ikke udelukket, at vi finder en løsning. Vi har nogle kompetente medarbejdere og behovet for det, vi kan, er der også på markedet, så det er nærliggende, at vi finder ud af noget, siger Claus Erik Christoffersen.

Finansanalytiker Peter Falk-Sørensen fra Dansk Aktie Analyse vurderede kort før, at medarbejderne fik deres fyreseddel, at der skal handles hurtigt, hvis ikke eHuset skal falde helt sammen.

- Det skal gå stærkt nu. Selskabet skal sælges inden for et par dage ? højest et par uger. Det er dybt alvorligt, og lige nu gælder det for alt i verden om at holde på medarbejderne. Medarbejderne er selskabets aktiv. Uden dem er det nyttesløst, siger Peter Falk-Sørensen til Computerworld Online.

- De bedste folk begynder allerede nu at ringe rundt til konkurrenter, og konkurrenterne headhunter dem. Hidtil har folk troet på en løsning, men det er begrænset, hvor mange af de gode folk, der vil sidde hele sommerferien, uden at vide om man er købt eller solgt.

- Hvis der ikke sker noget nu, så ryger de gode medarbejdere, og så sidder selskabet tilbage med mellemgode folk, siger finansanalytikeren, der mener, at sandsynligheden for en god løsning for aktionærerne er noget mindre nu.

- Selskabet kan sælges nu ? og det er stadig ikke usandsynligt. Prisen er jo ikke blevet højere af, at forhandlingerne kuldsejlede. Ellers kan man forestille sig, at selskabet splittes op i bidder og sælges ad den vej.

- Advokaternes funktion nu er at optimere udbyttet for aktionærerne. eHuset har stadig mange kompetencer. Det man kunne forestille sig er, at de, der har vist interesse, men ikke har købt, nu vil gå ind at byde på den del af selskabet, som de var mest interesserede i, siger Peter Falk-Sørensen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Summit 2025, København – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

27. maj 2025 | Læs mere


Årets CIO 2025

Vi skal finde Årets CIO 2025 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

03. juni 2025 | Læs mere


Computerworld Summit 2025, Aarhus – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

03. juni 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis