Aktiehandlen på New York Stock Exchange (NYSE) og Nasdaq er suspenderet hele tirsdag på grund af flystyrtene i World Trade Center. NYSE er placeret i Wall Street-distriktet, der ligger tæt på World Trade Centers to tårne. Begge tårne styrtede sammen omkring klokken 16.30 dansk tid.
NYSE?s bygninger blev evakueret kort tid efter det første fly fløj ind i World Trade Center klokken 15 dansk tid. Nasdaq oplyser på Nasdaq.com, at markedet er ekstraordinært lukket hele dagen.
I Europa styrtdykkede aktierne ifølge Financial Times straks efter det formodede terrorangreb. DAX-indekset i Frankfurt faldt 7,1 procent, franske CAC faldt fem procent mens KFX-indekset faldt 6,7 point til 266.
I Danmark blev samtlige børsnoterede investeringsselskaber sat i børspause.