Sagaen om iPod

42 millioner. Tag et ekstra kig på tallet. Så mange eksemplarer af Apples iPod er der blevet solgt i løbet af afspillerens fem et halvt år lange liv. Men hvordan gik det egentlig til? Hvordan kunne en freestyler i højeste prisklasse få hele verden til at gå rundt med hvide ørepropper? Lad os tage det fra begyndelsen.

Sagaen om iPod

I oktober 2001 udsendte Apple en kryptisk indbydelse til en pressefremvisning i selskabets hovedkvarter i Cupertino i hjertet af Silicon Valley. Formålet med mødet var at præsentere et "revolutionerende, digitalt apparat". Længst nede på indbydelsen stod der: "Ledetråd: Det er ikke en Mac". Og det var det heller ikke.

I stedet præsenterede ­Apple en hvid og metalblank tingest, ikke meget større end et sæt spillekort, med et rundt hjul omkranset af fire knapper på forsiden. Den første generation af iPod fungerede kun sammen med Mac og var udstyret med en sort/hvid skærm og en 5 GB harddisk.

Prisen var 400 dollars. Det var der mange, der syntes var en ret heftig pris for en forvokset walkman. På trods af Steve Jobs' overvældende entusiasme, var der ikke mange, der kunne se det revolutionerende i produktet.

For dyr, for grim og et fjollet navn – sådan lød nogle af de kritiske ord. "iPod? I yawn (jeg gaber)" skrev teknisk journalist Rodney O. Lain på websiden Mac Observer. Mange blev endda sure over, at produktet ikke var så revolutionerende, som de havde forventet. "Smash the iPod", sagde Mac-klummeskriver Lukas Hauser fra det tekniske tidsskrift Wired.

Apple var ikke engang først med konceptet. Allerede i 1999 havde Compaq udsendt Personal Jukebox, en iPod-lignende musikafspiller. Året efter blev Creative Nomad lanceret, der med sin 20 GB hukommelse kostede lige så meget som en 5 GB iPod. Ingen af disse afspillere havde dog opnået nogen særlig succes, så hvorfor skulle iPod få det?

Inden vi svarer på det spørgsmål, skal vi se nærmere på, hvordan den første iPod egentlig blev til.

Mange kokke

Selv om Steve Jobs gerne vil have det til at fremstå, som om han og Apples chefdesigner, Jonathan Ive, havde fundet på iPod’en helt alene, så er det naturligvis ikke tilfældet. Vi skal tilbage til slutningen af 90’erne. Her startede den 36-årige ingeniør Tony Fadell, som tidligere havde arbejdet for Philips, firmaet Fuse med den ambition at skabe et antal forskellige elektroniske dimser.

Fadell forsøgte at sælge ideen om en digital musikafspiller til en række firmaer i Silicon Valley. Men kun Apple bed på idéen.

I februar 2001, ni måneder inden den første generation af iPod så dagens lys, begyndte Fadell at arbejde for Apple. Han blev hurtigt udnævnt til chef for selskabets iPod- og "special projects"-gruppe, og året efter begyndte han at sammensætte afspilleren, som var et sammenkog af forskellige dele.

Harddisken, som stod for omkring halvdelen af udgifterne til hardware, kom fra Toshiba. Knapper og styresystemer kom fra Texas Instruments og Sharp. Batteriet var fremstillet af Sony. Den største, enkeltstående delleverandør var selskabet Portal Player, som var i gang med at udvikle et operativsystem – noget som iPod'en indtil da havde manglet.

Da Apple kontaktede Portal Player, var systemet 80 procent færdigudviklet.
Brugergrænsefladen i iPod’en kom oprindelig fra Pixo, en anden teknologivirksomhed i Silicon Valley, startet af en tidligere Apple-medarbejder. Pixos hierarkiske grænseflade var oprindeligt udviklet til mobiltelefoner, men da ­Apple i begyndelsen af 2001 begyndte at få problemer med sin grænseflade, fik Pixo nys om det og tilbød at give Apple licens på sit produkt.

Jobs delvis døv

Rygtet vil, at de juridiske forhandlinger tog længere tid end programmeringen af selve grænsefladen. Da den første iPod-prototype så dagens lys, blev Apples administrerende direktør Steve Jobs involveret på daglig basis, en opmærksomhed, som kun meget få af Apples tidligere projekter har opnået.

– Steve kunne komme med udmeldinger om, at lyden ikke var tilstrækkeligt høj, at diskanten ikke var klar nok, eller at menuerne var for dårlige, fortæller Portal Players daværende chef Ben Knauss til Wired-journalisten Leander Kahney i bogen The cult of iPod.

At iPod har et større output end mange andre MP3-afspillere skyldes blandt andet, at Steve Jobs er delvis døv.

Efter nogle hektiske måneder kunne Apples iPod endelig lanceres. Den 23. oktober 2001 præsenterede en stolt Steve Jobs det færdige produkt for omkring 200 journalister.

Godt, nu ved vi, hvordan iPod blev til. Men tilbage til spørgsmålet om, hvorfor Apple havde succes på et område, hvor andre mislykkedes?

– Fordelen ved iPod er, at den er intuitiv og let at anvende, siger Joacim Melin, redaktør på Mac-websiden Macpro. Den første iPod havde fire knapper og et scroll-hjul, og det tog ikke mere end to minutter at regne ud, hvordan man skulle bruge den.

Måske er det ganske enkelt svaret. iPod er en teknisk dims, som fokuserer mere på design og brugergrænseflade end på teknik. Simon Grabiec, journalist på tidsskriftet Macworld, mener, at Apple har anvendt samme strategi i lang tid.

– Mac-computere havde tidligere PowerPC-processorer, som var mere effektive end processorerne i pc-kabinetter. Men det er svært at få frem, at 400 MHz i en Mac er lige så hurtigt som 800 MHz i en pc. I stedet fremhæver man andet end muskler, såsom design og funktioner.

Den første Mac blev solgt på grundlag af argumenter som "Se, vi har en grafisk grænseflade, det har I ikke". Det er det samme med iPod, Apple snakker ikke om præstation, forklarer Simon Grabiec.

Et trygt hjem for musikken

En del af den enkle håndtering skyldes iTtunes – iPods uundværlige følgesvend. Eller i hvert fald det program, som de fleste bruger til at overføre musik til deres iPod.

Programmet fokuserer på brugervenlighed – når du tilslutter din iPod, sker det meste automatisk. iPod'en var fra begyndelsen et "Mac-only"-produkt, men også da Windows-brugerne "blev inviteret indenfor i den bærbare musikrevolution", som Steve Jobs udtrykte det, blev den vigtige følelse af, at “det fungerer bare” bevaret.

iPod blev hurtigt andet og mere end bare en bærbar musikafspiller. Eller blev den nu også det? Måske var afspilleren bare et godt produkt, som ramte et bestemt behov hos en gruppe forbrugere?

– iPod opfattes som en slags subkultur. Det siges, at brugerne går rundt og bytter musik og lignende. Jeg har hørt om en klub i New York, der har afholdt iPod-aftener, hvor alle tog deres iPod med og udvekslede musik. Men hvorfor kun iPod, funderer Simon Grabiec.

Det kan man måske få et fingerpeg om, når man ser på brugerne af Apples øvrige produkter. Apple var længe det selskab, der lå længst nede i hierarkiet, en underdog med smarte ideer og produkter, som de ikke fik meget respons på.

På den måde har Mac-brugerne altid været i mindretal, både på arbejdspladserne og som privatbrugere. Og folk i undertal har altid haft en evne til at finde sammen for at søge en fælles identitet. Men der findes også en anden forklaring, fortæller Simon Grabiec.

– Guy Kawasaki, en legende, som arbejdede hos Apple, startede en mail-liste, som han kaldte "Evangelist", hvor han opfordrede folk til at tage stilling til Apple. På den måde skabte han en subkultur omkring Apple.

Mac-brugerne begyndte at identificere sig som Mac-brugere og gjorde reklame, uden at Apple behøvede at bruge en krone. Og sådan er det endnu i dag.

– Det blev helt klart en modeting at ses med de hvide ørepropper, siger Joacim Melin. Købte nogen på arbejdet en iPod, så var der fem andre, der også købte en.

Medierne har i den grad sat iPod op på en piedestal. Jo mere Itunes og iPod nævnes, jo mere vokser de. Det var Apples store fordel. Da iPod blev lanceret i 2001, brugte Apple kun omkring en fjerdedel af det beløb, som normalt bruges til reklame, og disse penge gik først og fremmest til den velkendte tv-reklame med silhuetter af dansende mennesker med hvide ørepropper – iPod'ens adelsmærke.

Ørepropperne blev et vigtigt led i markedsføringen. Hver eneste bruger blev et omvandrende reklameskilt, eftersom de hvide ørepropper signalerede iPod på flere meters afstand.

Apple giver sit syn

Måske finder du det mærkeligt, at ingen fra Apple endnu har udtalt sig i denne her artikel. Det skyldes, at Apple er en ekstremt topstyret virksomhed, og at det er svært at få nogen til at udtale sig om deres produkter mellem Steve Jobs' produktlanceringer.

Det er dog lykkes os at møde Apples pr-chef i Norden, Fredrik Hallstan, og sådan her siger han om al virakken omkring Apple og iPod.

– Det er nok lidt det, at vi hele tiden overrasker. iPod Nano et godt eksempel. Vi har iPod Mini, som alle er imponerede over, og hvad gør vi så? Jo, vi slagter den og kommer med iPod Nano, og alle siger bare wow! Sådan har det altid været. Når andre kommer med fem gigabyte, kommer vi bragende med femten. Pludselig mindsker vi formatet, gør den endnu slankere og smider en filmfunktion med i købet. Vi ligger hele tiden lige et skridt foran.

Joacim Melin har et andet syn på sagen:
– Apple gør præcis det, som Apple plejer at gøre. De tager et eksisterende produktområde og gør produkterne mere enkle og flotte. Apple har ikke konstrueret iPod alene. Hvis man kigger under copyrights, er der et hav af virksomheder, der har udviklet afspilleren. Men Apple har givet iPod en indpakning, som kun Apple kan.

Det tredje led i Apples "bærbare musikrevolution" går under navnet iTtunes Musicstore.

Musikbutikken blev lanceret den 28. april 2003 og indeholdt 200.000 musiknumre, som kunne downloades for 99 cent stykket. Ved direkte integration i iTtunes blev købsprocessen meget enkel. Kundebasen, som bestod af alle, der havde købt en iPod, var allerede på plads.

Derudover fandtes der et enormt behov for en lovlig musiktjeneste, både hos branchen og hos forbrugerne. I april 2005 blev Musicstore lanceret i Danmark. Når du læser dette, er der blevet downloadet over en milliard musiknumre over hele verden.

For nylig blev der endda lanceret tv-afsnit og musikvideoer i den amerikanske butik, noget som vi formentlig også vil se i Danmark i fremtiden.

Fremtiden i bevægelige billeder

Mange mener, at filmsekvenser er fremtiden. Og på trods af at Steve Jobs tidligere har sagt, at Apple ikke tror på video, er den første – men helt sikkert ikke den sidste – iPod med videofunktion for nylig blevet lanceret.

– Når de først er begyndt med video, så vil de fortsætte med det, siger Simon Grabiec fra Macworld.

– Jeg tror, at et sandsynligt produkt fremover vil være en eller anden form for mediecenterløsning med digital-tv-modtager, så du kan optage tv og se det på din iPod. På længere sigt tror jeg, at Nano kommer til at tage over som afspiller af udelukkende musik.

iPod følger det øvrige Mac-sortiment med et dyrt og et billigt produkt og noget midt i mellem. Desuden tror jeg, at vi kommer til at se en mobiltelefon fra Apple. Men de skal satse på selve designet denne her gang.

Det er Joacim Melin på Macpro enig i:
– Hvorfor ikke en smartphone i kombination med en iPod? Brugerne er trætte af at gå rundt med flere forskellige produkter; det er en udvikling, som Apple ikke ønsker at gå glip af.

iPod var ikke først

Apples markedsføring har en evne til at få det til at fremstå, som om Apple-produkter opstår af det rene ingenting. Men sådan er det naturligvis ikke.

Den første MP3-afspiller med harddisk var Personal Jukebox, der blev udviklet af Compaq i 1998, fremstillet og lanceret af koreanske Hango Electronics i slutningen af 1999.

Afspilleren havde en harddisk på 4,86 GB, men blev ikke nogen succes, hvilket for en stor del skyldtes, at den havde samme størrelse og charme som en tagsten, og at den kostede spidsen af en jetjager.

En anden tidligere afspiller kom fra franske Archos, som vi i dag først og fremmest kender som producenter af medieafspillere. Mest kendt af iPods forgængere er dog DAP Jukebox fra Creative.

Afspilleren kom på markedet i januar 2000 og var heller ikke billig. Den havde en 6 GB harddisk og design som en Discman.

En sjov detalje var, at Creatives Nomad Jukebox havde ”broad support” til Mac-platformen. Creative havde arbejdet sammen med Apple i et år forud for lanceringen.

Måske var det dengang, Apple fik smag for MP3-afspillere med harddisk. Ikke helt usandsynligt.

iPod-kloner gennem tiderne

Nextway Dcube nhp-150D

– lidt koreansk

En af de første koreanske afspillere med 1,5 GB harddisk og sort/hvid skærm. Tolv timers batteritid og en vægt på 110 gram. Men frem for alt har den et meget velkendt indlæsningssysstem med et hjul i midten og fire knapper rundt om. Flere oplysninger: Nextway.co.kr/english

Tripod

– fræk kopi af Nano

I starten af 2006 dukkede denne lækre sag op på Amazon. Tripod er en næsten identisk kopi af iPod Nano, men med skærmen på den anden led. Denne version med 1 GB solgtes for omkring 1.700 kroner, i det mindste i et stykke tid. Så forsvandt den pludselig, sandsynligvis efter en hilsen fra Apples advokater.

Medion MD 95200

– fattigmands-ipod

Medion MD 95200 blev solgt i den tyske lavprisvarehuskæde Aldis butikker. Den er meget lig iPod i designet og har faktisk en grænseflade fra Portal Player – den virksomhed, der designede den første iPods grænseflade. 20 GB harddisk, USB-host, plads til SD-kort og en fin lyd for under 2.000 kroner. Behøver vi sige, at den solgte godt?
Flere oplysninger: www.medion.com/dk

Luxpro Tangent

– hvad Shuffle kunne have været
Den måske mest kopierede iPod er Shuffle. Ikke så mærkeligt i betragtning af dens enkle form, men også på grund af dens åbenbare muligheder for forbedring. EZ Tangent fra Luxpro har display, radio og diktafon, og kan desuden fås i tre forskellige farver.
Flere oplysninger: www2.luxpro.com.tw




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere