Artikel top billede

Jensby må selv betale for stjerneforsvarer

Asger Jensby har fået afslag på sin ansøgning om at få fri proces i erstatningssagen imod ham og må dermed selv betale for kendt forsvarsadvokat.

Den tidligere bestyrelsesformand i IT Factory, Asger Jensby, har fået afslag hos Civilstyrelsen om såkaldt fri proces.

Det viser afgørelsen fra Civilstyrelsen, som Computerworld har fået aktindsigt i.

"Vi kan ikke imødekomme Deres ansøgning, fordi kravet i sagen har forbindelse med Deres tidligere erhvervsmæssige virksomhed," står der i afgørelsen til Asger Jensby.

I praksis betyder det, at Asger Jensby selv skal finde pengene til sine advokater under erstatningssagen, der er anlagt mod ham af kurator Boris Frederiksen.

Ikke helt flad

Asger Jensby har ellers i sin ansøgning fremført, at betingelserne i retsplejelovens paragraf 325 er opfyldt, idet han angiveligt skulle være "uden midler og indtjeningsmuligheder".

Men Civilstyrelsen har under behandlingen af sagen bedt Asger Jensby indsende oplysninger om ægtefællens økonomiske forhold.

"På grundlag af de oplysninger, som De har indsendt, har vi beregnet (flere ord og tal er overstreget på akterne, red.) og De overstiger derfor indtægtsgrænsen for fri proces efter retsplejeloven § 325".

Ikke principiel

Styrelsen kan dog i særlige tilfælde se bort fra, at en ansøger ikke opfylder de økonomiske betingelser for fri proces.

Og Asger Jensby argumenterer også for, at hans sag er af principiel karakter. Styrelsen afviser imidlertid også de argumenter.

"De har i Deres brev af 16. december 2009 (ansøgningen, red.) anført, at sagen efter Deres opfattelse er af principiel karakter, og at den har almen interesse, ligesom sagen har væsentlig betydning for Deres social og erhvervsmæssige situation," står der i afgørelsen.

Civilstyrelsen er dog af en anden opfattelse end det, som Asger Jensby argumenterer for.

"Det er Civilstyrelsens opfattelse, at der ikke foreligger sociale forhold, der giver anlending til at se bort fra sagens erhvervsmæssige karakter."

"Det forhold, at De er sagsøgt med påstand om betaling af et betydeligt beløb, og at De i forbindelse med IT Factory A/S´ konkurs har mistet meget store værdier, finder vi ikke i sig selv kan medføre, at der bør meddeles fri proces under henvisning til sagens betydning for Deres sociale situation, eller at der på den baggrund bør ses bort fra erhvervsmæssig karakter," skriver Civilstyrelsen.

Kendt forsvarsadvokat

Af afgørelsen dateret til den 15. april 2010 fremgår det, at Asger Jensby repræsenteres af advokatfirmaet Németh & Sigetty A/S.

Forsvarsadvokaten Karoly Németh har tidligere forsvaret cykelrytteren Michael Rasmussen. Og har blandt flere andre kendte erhvervsfolk forsvaret sin ven, den kontroversielle finansmand Aldo Petersen, da han havde en bedrageri-sigtelse hængende over hovedet.

Kurator Boris Frederiksen kræver godt 30 millioner kroner af Asger Jensby og det tidligere bestyrelsesmedlem Henning Børgesen.

Henning Børgesen, der har en fortid i TDC, har i øvrigt fået tilsagn om fri proces fra Civilstyrelsen og har dermed ingen omkostninger til advokater under sin sag.

Det fremgår af hans afgørelse hos Civilstyrelsen, som Computerworld også har fået indsigt i. Denne afgørelse er ikke begrundet på samme facon, som Asger Jensbys fire siders afgørelse.

I det, der ligner en af Danmarkshistoriens største erstatningssagen, kræver Boris Frederiksen også knap en milliard kroner af IT Factory-revisor KPMG.

Det har ikke været muligt, at få en kommentar fra hverken Asger Jensby eller Karoly Németh.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere