Kom nu tæt på
Langt de fleste digitale spejlreflekskameraer sælges med et såkaldt kit-objektiv. Det er typisk i den billige ende, men kan tage anstændige billeder under gode lysforhold.
Mange købere holder derfor fast i det billige kit-objektiv, som typisk spænder mellem 18 og 55 millimeter.
Det spænd er udtryk for ønsket om at kunne tage billeder i let vidvinkel (18 millimeter) og samtidig kunne komme lidt tættere på (55 millimeter).
På vidvinkel-siden er du derfor fint dækket ind med kit-objektivet, men taler man tele-objektiv, så er de typiske 50-55 millimeter meget langt fra nok. Vi har derfor samlet et par gode råd - og en masse billeder - til de kameraejere, som gerne vil lidt tættere på motivet.
1. Få den rette størrelse
De tal, som oftest opgives i millimeter, er objektivets brændvidde og er udtryk for, hvor tæt objektivet bringer dig på dit motiv.
Typisk taler man om, at teleobjektiver starter ved 100 millimeter, og det er en meget god tommelfingerregel. Afhængigt af dit kameras model og mærke kan det tal dog ganges med 1,5 eller 1,6 - læs mere om hvorfor her - og dermed kommer du "gratis" endnu tættere på.
For de fleste vil op til 200 millimeter være et rimeligt tal at gå efter. Vælger du et objektiv på mere end 200 millimeter, vil det være en fordel at gå efter en model med billedstabilisering, som kan modvirke dine rystende hænder.
Billedstabilisering hedder hos Canon IS, mens Nikon kalder det VR. En del producenter, blandt andet Sony, har valgt at indbygge stabiliseringen i kamerahuset, og det kommer ejerne til gode her.
Vil du ikke skifte rundt på objektiverne konstant, så findes der også mere alsidige objektiver. Både Canon, Nikon, Sigma og Tamron har således objektiver med brændvidder på 18-200 millimeter.
Det er en fin rækkevidde, som kan stille de fleste tilfreds. Der er dog mange, herunder denne artikels forfatter, som sværger til kombinationen af flere objektiver, da objektiver, som spænder meget bredt, har en tendens til at være knapt så skarpe.
2. Få den rette hastighed
En af de største forskelle på objektiver er lysfølsomheden på objektivet.
Lysfølsomheden kaldes også blænden og opgives i et tal, som for eksempel 2.8, 4 eller 5.6. Jo lavere blænden er, jo mere lysfølsomt er objektivet. Ideen er, at jo mere lys som objektivet kan lukke igennem til kameraet, jo hurtigere kan kameraet arbejde og dermed tage skarpere billeder.
Zoom-objektiver har typisk en (lav) blænde i den brede ende og en anden (højere) blænde når man zoomer helt ind. Dyre zoom-objektiver, som for eksempel Canons 70-200 4L IS til knapt 8.500 kroner har dog samme blænde, uanset hvor meget (eller lidt) du zoomer.
Tager du bare billeder udenfor i godt vej kan du sikkert godt leve med en blænde på 5.6, men så snart solen er væk, er hurtigere objektiver med lavere blænder at foretrække. Desværre stiger prisen voldsomt, så snart blænden begynder at falde. Så i sidste ende er det pengepungen, der bestemmer, hvor langt man vil gå. Vi vil dog oftest foretrække en lavere blænde over mere zoom.
Blænden bestemmer også dybdeskarpheden
Blænden har dog også en anden vigtig funktion. Det er sådan, at jo lavere blænde (og dermed høj lysfølsomhed) desto mindre dybdeskarphed. Det vil sige, at tager du billeder med blænde 1.4, så er det kun få centimeter, som er skarpe (set ud fra kameraet), mens en blænde på 16 (som kræver meget lys) vil gøre billedet mere skarpt i dybden. Prøv selv at lege dig frem med blænden, typisk ved at sætte kameraets program på Av (Canon) eller A (Nikon).
Et billede taget med en lav blænde, for eksempel et portræt, har derfor typisk en sløret baggrund. Den slørende baggrund får samtidig personen i fokus til at træde frem fra baggrunden og er en meget populær teknik ved portrætfotos.
Som med det meste kameraudstyr, skal du dog gå kompromis. Rigtigt hurtige zoom-objektiver, som Nikons Nikkor 70-200 2.8 VR til omkring 13.000 kroner, har en tendens til at blive tunge (1,4 kilo) fordi de skal kunne lukke så meget lys igennem objektivet.
Det er også grunden til, at objektivet som sportfotografer bruger typisk vejer på den forkerte side af to kilo og ved længere brug kræver et stativ (eller en meget muskuløs fotograf).
3. Fast eller zoom?
Mens zoomobjektiver med lav blænde (og høj lysfølsomhed) og høj brændvidde (zoom) er dyre og tunge, kan du af og til spare en smule ved at købe et objektiv med fast brændvidde. Det kan være 100, 200 eller 300 millimeter.
Her er muligheden for, til lidt mere rimelige priser, at erhverve sig objektiver med blænde 2.8 eller 4. Til gengæld mister du en smule af fleksibiliteten. Det kan dog være interessant, at fotografere med faste objektiver, også kendt som "primes" i fagsproget, da de ofte også er meget skarpe i billedet - og fordi de fleste af os har godt af at røre os.
Flere producenter laver desuden telekonvertorer på typisk 1,4x eller 2x.
De sættes mellem kameraet og objektivet og forstørrer brændvidden. Bagsiden er, at blænden typisk går et trin op (det vil sige, at objektivet bliver mindre lysfølsomt) samt at autofokus og skarpheden forringes. Samtidig er konvertorringene ikke billige og ikke garanteret til at arbejde med alle kombinationer af objektiver og kameraer.
