Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 4. december 2001.
I en nylig artikel i Ugeskrift for Retsvæsen (UfR 2001B, s. 409ff) har blandt andet vicepræsident Michael Elmer fremhævet, at varemærkelovens system til adskillelse og fordeling mellem erhvervsdrivende af forskelige varemærker adskiller sig fra det tilsvarende system for domænenavne på internettet. Artiklen er blevet fulgt op af pressedækning i blandt andet Jyllands-Posten og ComputerWorld.
Forskellene mellem de to systemer består blandt andet i, at hvor man inden for varemærkeretten kan have to eller flere virksomheder med ret til samme varemærke (når de ikke driver virksomhed inden for samme "klasse"), kan man ikke uden nærmere aftale og særlige tekniske foranstaltninger have to eller flere virksomheder eller privatpersoner, der kan anvende det samme domænenavn.
Hertil kommer, at private personer kan registrere og opretholde registreringen af et domænenavn uden at gøre brug af dette erhvervsmæssigt, hvorimod dette ikke ville kunne lade sig gøre inden for varemærkeretten, idet retten i så fald ville bortfalde til fordel for den, som bruger varemærket til erhvervsmæssig virksomhed.
Forfatterne foreslår iværksættelse af lovændringer for at løse de konflikter, som måtte opstå som følge af de angivne problemstillinger, til de erhvervsdrivendes fordel.
Man kan være enig eller uenig i det politiske spørgsmål, men selv hvor man måtte være enig, er det spørgsmålet, om der overhovedet er behov for yderligere lovgivning.
DK Hostmaster - konfliktløsningsregler
For at få registreret et domænenavn hos DK Hostmaster skal registranten udfylde en formular, som blandt andet skal indeholde en accept af de for DK Hostmaster til enhver tid gældende regler samt accept af at ville respektere de afgørelser, som måtte blive truffet af Klagenævnet for Domænenavne.
Herved bliver en person, der registrerer et nyt domænenavn, juridisk forpligtet til at respektere konfliktløsning i henhold til DK Hostmasters regler.
Klagegebyret udgør 500 kroner for erhvervssager og 200 kroner for forbrugersager.
Klageproceduren indledes med udveksling af skriftlige svar og gensvar på den modtagne klage og kan efter beslutning fra klagenævnets formand afgøres enten skriftligt eller under et møde.
Det fremgår ikke direkte af DK Hostmasters regler, hvornår en klager kan forventes at få medhold i en klage, men efter reglerne kan Klagenævnet tage stilling til, hvorvidt registreringen er sket i strid med gældende dansk ret og DK Hostmasters regler.
Herved er blandt andet de almindelige varemærke- og markedsføringsretlige regler inkorporeret som en del af det grundlag, som Klagenævnet kan anvende.
Klagenævnet kan ved overtrædelse af reglerne træffe beslutning om overførsel, suspension eller sletning af sådanne indklagede domænenavne.
DK Hostmasters egne regler indeholder blandt andet en bestemmelse i pkt. 2.2(c), hvorefter registranten i forbindelse med anmeldelsen af domænenavnet skal afgive en indeståelse for, at registrantens brug af domænenavnet ikke krænker tredjeparters navne- eller varemærkerettigheder eller i øvrigt må formodes at stride mod dansk lovgivning.
Denne bestemmelse skal læses i sammenhæng med bestemmelsen i reglernes punkt 2. 4(f), som handler om bortfald og ændring af registrerede domænenavne og som foreskriver, at en sådan ændring eller sletning kan foretages af DK Hostmaster, såfremt registranten handler eller har handlet i strid med den i pkt. 2.2(c) afgivne indeståelse.
Udtrykket "indeståelse" anvendes normalt som juridisk betegnelse ved aftale om fordeling af risikoen for en bestemt situations beståen eller indtræden, typisk således at den indestående part på objektivt grundlag (det vil sige uanset hvad) påtager sig at betale erstatning, såfremt den pågældende situation består eller indtræder og forvolder tab for den anden part.
Blandt andet derfor må formuleringen "undlader at efterleve" i reglernes pkt. 2.4(f) forstås sådan, at såfremt registranten har afgivet en indeståelse i strid med de faktiske forhold, kan DK Hostmaster slette eller ændre registreringen uden videre.
I de tilfælde, hvor eksempelvis en privatperson har registreret et domænenavn, hvortil en erhvervsvirksomhed eksempelvis via sit navn eller varemærke har bedre ret, må det antages, at registranten oftest har foretaget registreringen under afgivelse af en indeståelse i strid med de faktiske forhold og derved i strid med reglerne for registrering under DK Hostmaster.
Således som reglerne er formuleret må det antages, at DK Hostmaster har adgang til at slette eller ændre den retsstridige registrering, og der vil således i de fleste tilfælde herved opnås en adækvat beskyttelse af erhvervsdrivendes navne- og varemærkerettigheder.
Der foreligger imidlertid endnu ingen offentliggjort praksis, der tilpligter den indklagede at ændre eller slette den retsstridige registrering i medfør af reglen i pkt. 2.2(c).
Dømt for overtrædelse
Den 26. november 1999 afsagde Østre Landsret dom i sagen mellem Dennis Zewillis og
Baan Nordic A/S om domænenavnet www.beologic.com. Baan Nordic A/S - det tidligere B&O-datterselskab Beologic A/S - var indehaver af varemærket "beologic".
Selv om Landsretten fandt, at Zewillis' registrering af domænenavnet www.beologic.com ikke indebar en overtrædelse af varemærkeloven, blev Zewillis alligevel dømt for overtrædelse af markedsføringslovens ¤ 1 samt til betaling af 50.000 kr. i erstatning.
Han blev endvidere dømt til at anerkende, at han ikke længere var berettiget til at anvende, registrere eller opretholde registreringen af domænenavnet www.beologic.com.
Med andre ord står varemærkeloven ikke
alene ved beskyttelsen af erhvervsdrivende imod navnepirateri, men suppleres af dansk ret i øvrigt, herunder markedsføringsloven, og beologic-sagen er et eksempel på, at dansk ret indeholder regler, der kan anvendes til imødegåelse af uberettigede registreringer.
Ét mærke - forskellige varer
En erhvervsdrivende kan have ret til at anvende et varemærke for sine varer eller tjenesteydelser, uden at dette er til hinder for, at en anden erhvervsdrivende anvender det samme varemærke for sine varer eller tjenesteydelser.
Dette kan forekomme, såfremt de to erhvervsdrivendes varer og tjenesteydelser er forskellige.
Varemærket "Forex" for veksling af valuta (foreign exchange) vil således næppe være til hinder for registrering af varemærket "Forex" for en virksomhed, som handler med kirurgisk udstyr.
På internettet kan der derimod ikke være en sameksistens, medmindre registrering sker under forskellige toplevel-domæner.
Dette skyldes, at der bag ethvert domænenavn ligger en unik talkode.
Således kan der kun være Èt www.forex.dk.
Derimod kan det samme domænenavn forekomme, blot det er registreret under et andet toplevel-domæne, og eksistensen af de forskellige toplevel-domæner udgør udover en mulighed for indikation af den geografiske tilknytning eller organisationsmæssige egenart tillige en adgang til registrering af domænenavne, der ikke er plads til under andre toplevel-domæner.
I den forbindelse indebærer de nye toplevel-domæner en fornyet mulighed for registrering af domænenavne, der allerede måtte være registreret under andre toplevel-domæner.
Om der er et stort behov for ændret lovgivning for at løse de beskrevne problemer, er tvivlsomt, selv om det måtte være ønskeligt politisk. Problemerne er reelle nok.
Spørgsmålet er blot, om de ikke kan løses via allerede eksisterende procedurer og metoder.
Dette er formentlig tilfældet.
Boks: Carsten Raasteen (cr@kromannreumert.com) og Søren Skibsted (ssk@kromannreumert.com) er tilknyttet Kromann Reumerts afdeling for IT-ret og beskæftiger sig blandt andet med IT-systemkontrakter, softwarelicens- og supportaftaler, IT-konsulentaftaler, web-aftaler, juridiske spørgsmål vedrørende Internet og e-commerce samt køb, salg og finansiering af IT-virksomheder.
Computerworld Jura kommer hver 14. dag og produceres i samarbejde med: Kromann Reumert
