Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 29. januar 2002.
Patent- og Varemærkestyrelsens rapport "Open Source i Danmark - udvikling og anvendelse" fra 2001 (www.dkpto.dk) har givet anledning til debat, blandt andet vedrørende forståelsen af begrebet open source. Således har SSLUG (Skåne Sjælland Linux User Group) i et brev af 2. januar 2002 til Økonomi- og Erhvervsministeren blandt andet kritiseret rapportens beskrivelse af open source og dets anvendelsesmuligheder.
Succeshistorier som operativsystemet Linux og webserveren Apache har understreget de betydelige udfordringer, som softwarebranchen og de store, kommercielle softwarevirksomheder står over for i konkurrencen med open source som ideologi og forretningsmodel.
Denne artikel har til formål kort at redegøre for open source som juridisk fænomen og dets brud med ophavs- og patentrettens monopolisering af ophavsmandens ret til videreudvikling og distribution.
Retlig beskyttelse af software
Der har i de seneste år været en stigende opmærksomhed omkring den retlige beskyttelse af software. Dette skyldes blandt andet softwareindustriens stigende økonomiske og samfundsmæssige betydning og de store investeringer af ressourcer i udvikling af software, som finder sted i dag.
Software nyder i dag en ganske bred retlig beskyttelse i Danmark, bl.a. via ophavsrettens beskyttelse af den konkrete udformning af kilde- og objektkoden. Efter ophavsretslovens bestemmelser er det forbudt uden ophavsmandens samtykke at anvende, ændre, kopiere, tilgængliggøre eller på anden måde udnytte et softwareprodukt.
Senest har den danske Patent- og Varemærkestyrelse og den Europæiske Patentmyndighed, som er de ansvarlige offentlige patentmyndigheder på henholdsvis dansk og europæisk niveau, accepteret, at softwareprodukter i et vist omfang kan patenteres, såfremt softwaren indgår i en sammenhæng, som giver produktet et teknisk præg og løser et teknisk problem.
Herved er der skabt en ganske betydelig udvidelse af softwareprogrammers beskyttelse, idet et patent - i modsætning til ophavs- og konkurrenceretten - også beskytter softwareprogrammers ideer, generelle principper, algoritme og struktur. En nærmere redegørelse for disse spørgsmål kan findes i Patent- og Varemærkestyrelsen redegørelse om "Patent på software" fra 22. maj 2001 (http://www.dkpto.dk/publikationer/redegoerelser/index.htm).
Ideen bag open source
open source-tanken bevæger sig i modsat retning af nævnte tendens i retssystemet til via patent- og ophavretten at sikre ophavsmanden monopol på udnyttelse og videreudvikling.
Udviklere af open source opgiver frivilligt den tilrådighed værende retsbeskyttelse og stiller softwaren frit til rådighed for videreudvikling og distribution. Målet hermed er bl.a. at skabe en højere udviklingshastighed, programsikkerhed og driftsstabilitet gennem en bredere kreds' adgang til brug og udvikling af produktet, og at give flere brugere gratis adgang til programmet og til selv at foretage individuelle fejl- og tilretninger uafhængigt af en bestemt leverandør.
Virksomheder, der stiller sit programmel til rådighed som open source, gør ikke nødvendigvis dette af ideologiske grunde. De kan benytte sig af andre traditionelle indtjeningskanaler, som ikke strider mod open source-tanken, f.eks. ved kommercielt at tilbyde support, konsulentydelser, kurser og andre til softwaren relaterede produkter og serviceydelser. Et eksempel på dette er Linux-distributøren Red Hat.
Definition af open source
Der eksisterer ingen entydige kriterier for, hvad der kan henregnes til open source software, men der er gennem tiderne gjort en række forsøg på at opstille sådanne kriterier. Den mest udbredte er formentlig The open source Definition (www.opensource.org/docs/definition.html), som er udarbejdet af den amerikanske non-profit organisation The open source Initiative (www.opensource.org), der blev etableret i 1998. Organisationen har til formål at administrere og udbrede denne definition og certificeringsprogrammet OSI Certified open source Software.
The open source Definition består af et antal kriterier, hvoraf de væsentligste kan opsummeres således:
For det første må distributionen af open source software ikke begrænse tredjeparter i at sælge eller forære softwaren væk. Der må ikke opkræves licensafgift eller andet vederlag i forbindelse med distributionen.
For det andet skal kildekoden være tilgængelig og forståelig, og det skal være tilladt at distribuere både kilde- og objektkoden.
For det tredje skal det være tilladt at ændre og modificere programmet, og disse ændringer m.v. skal kunne distribueres efter samme regler som det oprindelige open source-program.
For det fjerde må licensen ikke begrænse brugen til visse personer eller grupper af personer, til visse fag- eller forretningsområder eller til visse distributionsformer.
For det femte skal de rettigheder, der er tilknyttet open source-programmet, gælde for alle senere erhververe af programmet.
Licensiering af open source
Såfremt et softwareprodukt distribueres uden nogen nærmere aftale, vil brugen af produktet være omfattet af bl.a. ophavsretslovens bestemmelser. Dette indebærer bl.a., at licenshaver alene får en brugsret til programmellet, idet reproduktion, oversættelse, bearbejdelse m.v. dog er tilladt, når disse handlinger er nødvendige for at skabe interoperabilitet.
Der eksisterer en række forskellige open source-licenstyper med forskelligt indhold, herunder Berkeley Software Distribution og Netscape Public License. Fælles for dem er, at de på grundlag af den ophavsretlige beskyttelse giver licenshaver en udvidet adgang til videreudvikling og distribution af det pågældende open source-produkt.
The GNU General Public License
Den mest udbredte licens er GNU General Public Licens (GPL-licensen), som er udarbejdet i 1989 af Free Software Foundation, og som bl.a. programmer som Linux og Star Office licensieres under. Licensaftalen er tilgængelig på www.opensource.org/licenses/gpl-license.html og indeholder følgende hovedelementer:
For det første må kildekoden kopieres og distribueres, forudsat at der på hver kopi placeres dels en beskrivelse af programmets ophavsretlige beskyttelse, dels en meddelelse om at programmet leveres uden garantier eller indeståelser.
Programmet må også kopieres og distribueres i objektkode, men såfremt dette sker, skal modtageren have adgang til kildekoden, enten gratis eller for et beløb svarende til udgifterne for kopiering og distribution, f.eks. ved adgang til downloading fra internettet.
For det andet må programmet ændres, udbygges og modificeres, såfremt der i de ændrede filer indsættes en dato for ændringerne og en identifikation af ophavsmanden hertil. I dette tilfælde skal alle ændringer m.v. kunne distribueres vederlagsfrit under GPL-licensen, og der skal ved programafvikling fremkomme en kort beskrivelse af programmets ophavsretlige beskyttelse og en meddelelse om, at programmet leveres uden garantier eller indeståelser.
Såfremt licensbetingelserne overtrædes, ophører brugerens rettigheder i henhold til licensaftalen og anvendelsen af programmet er herefter omfattet af de almindelige ophavsretlige regler.
Boks: Carsten Raasteen (cr@kromannreumert.com) og Søren Skibsted (ssk@kromannreumert.com) er tilknyttet Kromann Reumerts afdeling for IT-ret og beskæftiger sig blandt andet med IT-systemkontrakter, softwarelicens- og supportaftaler, IT-konsulentaftaler, web-aftaler, juridiske spørgsmål vedrørende Internet og e-commerce samt køb, salg og finansiering af IT-virksomheder.
