Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 14. juni 2002.
Computerworld Jura drejer sig i denne uge om, i hvilket omfang det generelle juridiske princip
om medvirken til andres ulovlige eller krænkende handlinger kan
indebære ansvar for internetudbyderen.
Det er kendetegnende for en internetudbyders tjenesteydelser, at disse består af formidling af data. Internetudbyderens kunde, tjenestemodtageren, publicerer materiale på sin hjemmeside eller via en nyhedsgruppe, som via internetudbyderens net stilles til rådighed for en ubestemt kreds af modtagere.
Selvom internetudbyderen ikke selv skaber de data og dette materiale, har det været genstand for overvejelse, i hvilket omfang det generelle juridiske princip om medvirken til andres ulovlige eller krænkende handlinger kan indebære ansvar for internetudbyderen.
Dom over en internetudbyder
Den 5. juni i år afsagdes dom ved Tingretten i Oslo over en internetudbyder, som via nyhedsgrupper havde formidlet data (pornografi) af en sådan karakter, at besiddelse og udbredelse ville være strafbart efter norsk ret.
Internetudbyderen blev idømt en bøde på kr. 500.000.
Eftersom antallet af nyhedsgrupper var begrænset til nogle få hundrede, og enkelte af gruppenavnene gav klare antydninger om ulovligt indhold, vurderede Tingretten, at det ville have været let og overkommeligt for internetudbyderen jævnligt at gennemgå grupperne for at identificere mistænkelige gruppenavne. Herefter bestemte Tingretten, at internetudbyderen skulle straffes med den anførte bøde, som dog var udtryk for en nedsættelse begrundet i, at der i et vist omfang rent faktisk blev foretaget misbrugskontrol hos internetudbyderen, og eftersom denne i visse tilfælde havde slettet ulovligt indhold.
Det ansvarspådragende forhold var således den omstændighed, at internetudbyderen ikke havde etableret tilstrækkelige rutiner for kontrol af indholdet på den pågældende side.
De danske regler i e-handelsloven
Folketinget vedtog den 16. april 2002 loven om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk handel (e-handelsloven). Loven indeholder i ¤¤ 14-16 regler om internetudbyderens ansvar. Reglerne sondrer mellem ren videreformidling (såkaldt "mere conduit"), caching og hosting.
Reglerne i e-handelslovens ¤¤ 14-16 er udformet som en beskrivelse af generelle ansvarsfritagelsessituationer. Derved bliver internetudbyderen ansvarsfri, såfremt reglerne er opfyldt, men ikke nødvendigvis ansvarlig, såfremt betingelserne ikke er opfyldt. Et eventuelt straf- eller erstatningsansvar vil derudover komme an på, at de øvrige betingelser i dansk ret er opfyldt, navnlig at der foreligger et ansvarsgrundlag (fortsæt eller uagtsomhed), årsagsforbindelse m.m., ligesom der i erstatningssituationen skal foreligge et økonomisk tab.
Bestemmelsen i ¤ 14 omkring videreformidling dækker levering af information på vegne af en kunde hos internetudbyderen. Den rene videreformidling omfatter også den automatiske, midlertidige og kortvarige oplagring af informationerne, hvis denne oplagring alene sker for at gennemføre informationen og ikke varer længere, end hvad der rimeligvis er nødvendigt hertil. I sådanne tilfælde gælder der med visse undtagelser en regel om ansvarsfrihed for internetudbyderen.
Bestemmelsen i ¤ 15 om caching dækker den situation, at internetudbyderen lagrer kundens informationer på sin server, men hvor lagringen alene sker automatisk, mellemliggende og midlertidigt med henblik på at gøre senere transmission af informationen til andre, som måtte anmode herom, mere effektiv. Internetudbyderen vil med visse undtagelser være fri for ansvar for en sådan oplagring og for indholdet af de oplagrede informationer.
Reglen i ¤ 16 om hosting indebærer med visse undtagelser ansvarsfrihed for internetudbyderen for oplagring og indholdet af den oplagrede information, såfremt denne stammer fra en kunde.
Blandt de væsentligste undtagelser til ansvarsfriheden efter ¤¤ 14-16 er, at internetudbyderen har kendskab til den ulovlige eller skadevoldende aktivitet eller information og, for så vidt angår erstatningskrav, har kendskab til forhold eller omstændigheder, hvoraf den skadevoldende aktivitet eller information fremgår, eller - fra det tidspunkt, hvor internetudbyderen får kendskab til sådanne forhold - ikke straks tager skridt til at fjerne informationen eller hindre adgangen til den.
Oprindelse i EU-retten
De pågældende ansvarsfrihedsregler for internetudbydere i e-handelsloven har sin oprindelse i e-handelsdirektivet .
Tingretten fremhæver i ovenfor nævnte dom, at de beskrevne ansvarsfrihedsregler også gælder den konkrete sag og den deraf omhandlede internetudbyder. Tingretten analyserer sig imidlertid frem til, at de tilsvarende artikler i
e-handelsdirektivet ikke indeholder en absolut ansvarsfrihed, men derimod giver medlemsstaterne mulighed for at pålægge internetudbydere, som oplagrer oplysninger, der er frembragt af modtagerne af deres tjeneste, pligt til en sådan agtpågivenhed, som med rimelighed kan forventes af dem. Derudover fremhæver Tingretten, at e-handelsdirektivet tillige lægger vægt på at muliggøre udvikling og gennemførelse af tekniske og automatiske kontrolsystemer. Tingretten vurderer derfor, at uanset at udgangspunktet i denne situation må være ansvarsfrihed for internetudbydere, er der mulighed for ansvar begrundet i internetudbyderens uagtsomhed.
Vurderingen er interessant, fordi den baserer sig på et regelsæt, der via EU-retten også er gældende i Danmark. Selv om en internetudbyder som udgangspunkt er ansvarsfri, hvis han er i god tro, kan han blive ansvarlig, såfremt denne gode tro alene skyldes kritisabel uvidenhed om indholdet på internetudbyderens server.
Tiltag til imødegåelse af ansvar
Det følger umiddelbart af e-handelslovens ¤¤ 14-16, at reglerne ikke gælder, såfremt internetudbyderen i nærmere omfang deltager i tilvejebringelsen af de pågældende informationer eller kontrollerer den, som skaber eller tilvejebringer dem. Derudover foreskriver e-handelsloven handlepligter for internetudbyderen, herunder navnlig pligten til straks fra det tidspunkt, hvor internetudbyderen får kendskab til den ulovlige information, at fjerne den eller hindre adgang til den.
Et middel til at sikre, at oplysninger om krænkende materiale faktisk tilgår internetudbyderen og ikke bliver væk i den daglige, uoverskuelige tilgang af skriftlig og anden information kan være at implementere en særlig knap på internetudbyderens hjemmeside, en såkaldt "Report Offensive Message Button", hvorved enhver, som bliver opmærksom på krænkende informationer på internetudbyderens hjemmeside, straks kan gøre internetudbyderen opmærksom på dette problem.
Internetudbyder mellem to negle
Teoretisk kan man forestille sig den situation, at en internetudbyder bliver orienteret om påstået krænkende materiale, som reelt ikke er krænkende, men hvor internetudbyderen for at undgå ansvar over for den påstået krænkede part, straks fjerner materialet alligevel. I sådanne tilfælde kan ejeren af det "reelt ikke krænkende" materiale lide retstab, herunder økonomisk tab, som internetudbyderen kan være ansvarlig for.
Et eksempel på en mulig løsning af denne konflikt er beskrevet i den amerikanske Digital Millenium Copyright Act. Herefter skal internetudbyderen efter modtagelse af den påståede krænkede parts underretning meddele den påståede krænkende part, at materialet er fjernet samt, såfremt internetudbyderen modtager indsigelse fra den påståede krænkende part, straks underrette den påståede krænkede part om at materialet vil blive genanbragt på serveren inden for 10 dage, medmindre den påståede krænkede part inden for denne frist har anlagt sag eller begæret fogedforbud nedlagt.
Straf og erstatning
Uanset de klare ansvarsfrihedsregler i e-handelsloven, kan internetudbydere risikere straf- og erstatningsansvar, såfremt de ud fra en konkret vurdering har gjort sig skyldige i uagtsomme handlinger eller undladelser. Det er derfor fortsat efter e-handelsloven relevant at fokusere på rimelige kontrolforanstaltninger imod ulovligt eller krænkende materiale samt procedurer til kommunikation af indsigelser og opfølgning på påstået krænkende materiale på internetudbyderens server.
Carsten Raasteen (cr@kromannreumert.com) og Søren Skibsted (ssk@kromannreumert.com) er tilknyttet Kromann Reumerts afdeling for IT-ret og beskæftiger sig blandt andet med IT-systemkontrakter, softwarelicens- og supportaftaler, IT-konsulentaftaler, web-aftaler, juridiske spørgsmål vedrørende internet og
e-commerce samt køb, salg og
finansiering af IT-virksomheder.
