Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 27. august 2004.
Kaptajn Kim Guldberg har hærens bedste job, siger han. Han er ansvarlig for Hærens Officersskoles it-udvikling, drift og ikke mindst sikkerhed.
Mens cheferne for informatiksektionen ved Hærens Officersskole i 90'erne på stribe strakte våben og forlod forsvaret til fordel for dotcom-branchen, holdt kaptajn Kim Guldberg stand. Han har i dag ansvaret for, at Officersskolens it-systemer ikke bliver kompromitteret af en fjende.
- Jeg har hærens bedste job. Jeg har reel indflydelse, både strategisk og praktisk. Jeg er ikke afvisende over for et job i det civile, men jeg er ikke lønfikseret, og jeg får ikke sådan et job igen, siger Kim Guldberg.
Som chef for informatiksektionen driver han og hans folk alle netværk. De udvikler, supporterer brugerne, og Kim Guldberg er rådgiver på alle de områder, der handler om Officersskolens it-installation. Han er ansvarlig for udskiftning og indkøb af udstyr, ligesom uddannelse af kadetterne også er hans ansvar.
Officersskolen arbejder med brug af computere både offensivt og defensivt. Beskyttelse af informationer er nøgleordet.
- Tag den første golfkrig. Hollandske hackere tilbød Saddam Hussein at forstyrre amerikanernes logistiske system. Angiveligt måtte USA udsætte angrebet tre dage for at validere deres systemer. Saddam sagde nej tak til hollænderne, men det gav seriøse forstyrrelser af landoperationen. I krig er logistik altafgørende, og i dag er det hele afhængig af computere. En kampvogn bruger for eksempel så meget brændstof, at den nærmest skal have en tankvogn kørende i hælene. Vi laver også offensive scenarier som "denial of service" mod en modstander, kidnapning af DNS-servere og misinformation af fjenden, fortæller Kim Guldberg.
It-kaptajnen har været bidt af en gal computer siden Sinclair ZX80 og Amstrad kom frem i 1980. Efter gymnasiet og et semester på DTU, blev han værnepligtig på Bornholm. Soldaterlivet tiltalte ham, og han blev først sergent, siden officer. På Bornholm var han en periode kampvognsdelingsfører.
I midten af 90'erne tog han den tekniske del af officersuddannelse, den såkaldte VUT.
- Den var meget teknisk, langt hårdere end et almindeligt universitetsstudium. Jeg var mat-kemisk student på gymnasiet. Det pensum blev overstået på seks timer. Der var undervisning fra 8 til 16, og vi brugte ofte natten for at kunne nå det hele. Sådan er det i hæren. Vi får løn, mens vi er her, og vores uddannelse, mad og bolig bliver betalt. Så man har bare at arbejde, og det gør man så.
Han blev lærer i informatik på Officersskolen og senere chef for it-sektionen, efter at tre chefer med korte mellemrum søgte job i det civile.
Kim Guldberg har flere certificeringer, både hærens interne og en række eksterne. Han er meget kritisk, når han vælger kurser til sig selv og sine kadetter.
- Jeg vil ikke købe civile kurser på rene uddannelsessteder. Underviseren skal have praktisk erfaring, ellers står han bare og underviser fra en mappe, han har lært udenad. Når jeg stiller et praktisk spørgsmål skal svaret relatere sig til virkeligheden. Jeg kan ikke bruge et svar som "sådan siger Microsoft, det er" til noget. Derfor skal kursusudbydere have et samarbejde med den rigtige verden, siger Kim Guldberg.
Topuddannet sikkerhedsmand
- Jeg vil nødig rose os selv, men når vi vælger elever herinde, skal de være over gennemsnitligt begavet, og de skal være befalingsmænd. For at blive det, har andre dygtige officerer kigget på dig i to år. I uddannelsesforløbet bliver der stillet krav hele tiden, og eleverne skal være velforberedte og deltage i undervisningen. De får ikke lov til at sidde nede på bageste række i tre år uden at sige noget, siger Kim Guldberg.
Selv kan han være noget af en prøvelse at have som kursusdeltager, erkender han.
- Jeg fylder meget, når jeg er på kursus. Når jeg har valgt at bruge otte timer hos en førende kursusudbyder, jamen, så suger jeg dem tom.
Kim Guldberg har CPSM-certifikatet og er ved tage CPSA'en. Det er sikkerhedsuddannelser fra Protego. Derudover tager han snart CISSP'en, der er den internationale sikkerhedscertificering. Og endelig er han i gang med at tage den såkaldte GCFW, der vil gøre ham til firewall-analytiker. Den certificering er der indtil videre kun en lille håndfuld mennesker i Danmark, der har.
Dermed er Kim Guldberg en af landets bedst uddannede it-sikkerhedsfolk. Det er klart, at sådan en type har svært ved at gå i fred.
- Jeg får jævnligt tilbud. Men jeg har et godt job, så jeg kan tillade mig at være kræsen, siger han.
Skulle han forestille sig, hvad han ellers kunne tænke sig at lave, dukker stillingen som chef for rigspolitiets sikkerhedsafdeling op.
- Det kunne være spændende, eller måske it-sikkerhedschef i en af de højteknologiske virksomheder som Giga, for eksempel. Når tiden kommer, går jeg ud og søger i top 50-virksomhederne, og det skal ikke være i et gammelt, hierarkisk opbygget firma. Det skal være noget dynamisk, det skal gå stærkt og det må meget gerne være internationalt.
Billedtekst:
- Jeg plejer at sige, at jeg har hærens bedste job, siger Kim Guldberg, chef for informatiksektionen ved Hærens Officersskole på Frederiksberg.
Boks:
Det tjener en CSO
Computerworld har for første gang undersøgt lønnen for de it-sikkerhedsansvarlige, CSO'erne. De kommer ind på en fjerdeplads efter it-chefen, projektlederen og salgskonsulenten. Cirka halvdelen har fået mere i løn siden sidste år, en samlet stigning på 6,6 procent, og flertallet har arbejdet med it i mere end ti år.
I undersøgelsen optræder kun privatansatte sikkerhedsansvarlige. CSO'erne i de store virksomheder, over 500 ansatte, tjener noget mere end gennemsnittet, nemlig omkring 45.000 kroner om måneden. Tilfredsheden med lønnen er overvejende stor, og de fleste har lange eller mellemlange uddannelser, mens en mindre gruppe har en erhvervsuddannelse bag sig.
Fem af de 50 spurgte CSO'er føler sig mindre trygge i jobbet nu i forhold til sidste år, men generelt opleves jobsikkerheden som stor. Det er et job for de erfarne, og jobrotationen er ringe. Kun to af de 50 spurgte har skiftet job inden for det seneste år, og over halvdelen er ældre en 40 år.
Gennemsnitsløn: 38.114 kr.
