Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 25. august 2006.
Nu er tiden kommet til, at du skal have dit private pengesystem. Elektronik gør det billigt, og det giver helt nye muligheder
for at undgå skat og støtte den gode sag.
Før du læser videre, vil jeg bede dig gøre en ting: Tag en stor pengeseddel ud af din tegnebog. Mærk på den. Hvis du mærker rigtig efter, kan du føle dens energi. Hvis man kunne frysetørre nitroglycerin, ville det sikkert mærkes som en pengeseddel.
Pakket ned i dens lille flade form er der en eksplosiv energi. Pengesedlen kan forvandles til mad, drikke, sex, bøger, internetadgang eller fyrværkeri.
Så meget desto mere imponerende, fordi du også vil kunne mærke, at den ikke er andet end farvet papir. Dens fysiske værdi er omtrent som fem stykker toiletpapirs - men det vil du alligevel ikke gøre med en pengeseddel.
En pengeseddel er et symbol. Hvis det er en dansk pengeseddel, er den et symbol på et løfte fra den danske stat. Det lyder noget i retning af: "Vi lover, at denne seddel altid vil kunne købe dig omkring xx kroners værdi af hvad som helst".
Det er et lidt luftigt løfte. Der var en gang, hvor løftet lød "Denne seddel kan når som helst indløses med xx gram guld".
Men de luftige løfter - og moderne elektronik - betyder, at det kan være dig, der udsteder løfter i fremtiden. Det mener den amerikanske forsker og futurist Paul Hartzog i hvert fald.
Det er især elektronikken, der gør det. Da jeg talte med ham, fortalte han, hvordan vores stadig større forladen os på elektroniske betalinger, fjerner forhindringer for at lave private penge. Et papirpengesystem, som det vi stadig bruger til nogle af vores værdiudvekslinger, er meget dyrt at vedligeholde. Den danske nationalbank bruger i omegnen af en halv milliard kroner om året på at holde det danske system i gang.
Det er stort set kun nationalstater, der har råd til og interesse i de dyre papirpenge. Et system med elektronisk udveksling af værdier kan eksistere for en brøkdel af det beløb.
Man skal selvfølgelig ikke kun have sin egen valuta for sjov. Paul Hartzog udpeger to fordele:
Historiske studier af blandt andet økonomiske kriser i England viser, at samfund, der har et alternativt pengesystem, ikke bliver så påvirket af svingninger i verdensøkonomien. Små engelske byer, hvor den lokale avis trykte en slags rabatkuponer som betaling, skabte et alternativt pengemarked. I de byer, hvor det skete, var de økonomiske kriser ikke så voldsomme. Her kunne den lokale økonomi skifte over til rabatkuponer, der blev ved med at kunne købe lige mange lokale gulerødder for en kupon.
En anden og mere offensiv fordel er, at alternative økonomier kan styrke de ikke-nationale samfund, man er medlem af. Paul Hartzog synes for eksempel, at det ville være indlysende, at starte en Linux - eller måske en open source - økonomi.
Problemet for open sourcesamfundet er, at de ikke skaber særligt store værdier i det dominerende pengesamfund, og det hæmmer udviklingen. Hvis der fandtes selvstændige OS-dollars (OS$) , kunne udviklerne blive betalt med dem, og de samme OS$ kunne så betale ydelser i andre sammenhænge.
Paul Hartzog mener, at nogle store firmaer - for eksempel IBM og Sun - ville have en interesse i at støtte denne udvikling. De kunne så indføre konkrete værdier i systemet ved at gøre det muligt at købe udstyr for OS$. Eller hvad med Kina, der måske synes, at det er en rigtig dårlig idé at betale for en halv milliard licenser til Microsoft?
Kineserne kunne lave en alternativ økonomi, hvor man for eksempel kunne betale ferie- eller studieophold i Kina for OS$. Det ville intet koste i hård valuta, og de ville få nogle meget interessante mennesker på besøg - nemlig eliten af Open Source udviklerne. På sigt ville de både kunne udvikle et alternativt operativsystem og betale for support af det med de OS$, de har fået for ferierne.
Det lyder som socialistiske utopier for naive mennesker, men alternative pengesystemer findes allerede. Paul Hartzog nævner flyselskabernes frequent flyer-bonus, som en særskilt økonomi med sine egne penge, her er møntenheden bonusmiles. I følge Paul Hartzog er den samlede omsatte værdi i flybonus nok til at gøre det til verdens anden største møntenhed efter dollars.
Flybonus er selvfølgelig specielle, fordi de ikke er særligt let omsættelige. Men de er også et fortræffeligt eksempel på, hvordan det kan være en fordel at skabe sin egen møntenhed. Flyselskaberne kunne jo give deres kunder præcis samme værdi i en letomsættelig valuta, men det ville de ikke få nær så meget ud af.
Ved at opfinde deres egen særlige valuta kan flyselskaberne give sig selv en større chance for, at deres kunder kommer igen.
En privat møntenhed kan også i være mere effektiv end de nationale møntsorter. Faktisk er omkostningen til Nationalbankens vedligeholdelse af vores pengesystem kun en lille del af den samlede omkostning til vores pengesystem.
Alene i det danske samfund er den totale omkostning til det finansielle system enorm. Der er omkring 70.000 fuldtidsansatte i det finansielle system, så et forsigtigt bud på omkostningen er mindst halvtreds milliarder kroner.
Hartzogs pointe er, at private pengesystemer ikke behøver store dele af dette dyre system. Især hvis de er baseret i et tæt knyttet samfund, hvor det nære bekendtskab sørger for, at alle opfører sig ordentligt. I sådanne samfund er behovet for sikkerhed og risikoen for snyd minimal - og så kan det pludselig fungere at lave lån uden renter.
Samtidig er de private pengesystemer langt mere fleksible. Hvis man ønsker at ændre reglerne, rentefoden eller udvekslingsraten med andre valutaer, så kan det gøres ved en hurtig intern forhandling.
Der findes i dag flere eksempler på vellykkede alternative økonomier. Paul Hartzog fremhæver et af de tidligste - et amerikansk projekt ved navn Ithaca Hours, hvor møntenheden simpelthen er arbejdstimer.
Dybt fascinerende har de trykt særlige pengesedler, hvor der står "In Ithaca We Trust" og med værdier som One Hour eller Eighth Hour.
Der findes desuden en open money-organisation, som er ved at lave en gratis open money-server - Economy-in-a-Box - som kan bruges som fundament for ens private valuta.
I fremtiden vil vi alle kunne lave vores egen lille økonomi. Hidtil har penge været et alvorligt fænomen egnet til tunge forhandlinger mellem nationale ledere. I fremtiden vil vi kunne købe en Economy-in-a-Box, som man for nogle år siden pludselig kunne købe en webserver i en kasse.
Denne gør-det-selv økonomi vil selvfølgelig være en webserver med den nødvendige applikationer til at håndtere et system af brugere med hver sin konto og onlinebetaling.
Det eneste man selv skal gøre er at tilpasse reglerne efter den situation, man gerne vil prøve - og så selvfølgelig levere et samfund, som ønsker at bruge den økonomi, man har skabt.
Paul Hartzog tror, at den slags eksperimenter vil blive meget almindelige. Han tror også, at vi med tiden vil begynde at håndtere mange forskellige valutaer samtidig. De forskellige valutaer får sandsynligvis nogle berøringspunkter, så man kan udveksle den ene valuta med den anden.
Det betyder igen, at det bliver rimeligt besværligt at finde ud af, hvilken valuta man ønsker at betale i. Er det mest fordelagtigt at betale VVS-manden med OS$, FDB's rabatpoint, flyermiles, Engtoftens VedligeholdelsesGysser eller helt almindelige €?
Tjaah, hvis vvs-manden tilfældigvis har en svoger, der er Linuxmand, og som mangler nogle OS$ for at kunne købe den ferie i Kina, som han drømmer om, så kan det tænkes, at han vil give en tilstrækkeligt høj kurs på OS$ til, at det er en god forretning at betale i dem.
Hvis det kommer til at gå sådan, kan det have væsentlige følger for vores nuværende pengesystem. Det er indlysende, at private møntsystemer er meget svære at beskatte. Det er allerede et problem i dag med bonusmiles, som vist ikke bliver beskattet i fuldt omfang.
Det bliver endnu vanskeligere med systemer, hvor man i princippet bytter arbejdskraft og andre tjenester, som aldrig bliver prissat ude i den normale økonomi. Hvis disse private økonomier både er mere effektive og ikke bliver beskattede, vil det være en enorm fordel at bruge dem.
Derfor er det ikke svært at forestille sig, at der vil vokse en dynamisk underskov af dem op. De vil få sort arbejde til at ligne småting og formentlig tage en væsentlig bid ud af skattegrundlaget for samfundet. Et problem som vi så må løse.
Men de vil også give en frihed til at prøve nye ting i små nære samfund på en måde, som vi aldrig har set før.
Ithaca Hours: www.ithacahours.org
Open money: www.openmoney.org
Göteborgs LETS (local exchange and trading system): www.lets.nu
Jan Skøt skriver hver uge om grænsefladen mellem menneske og maskine - der hvor den digitale kultur tager form. Jan Skøt er cand.phil. i dansk med speciale i medieanalyse. www.skot.dk
OriginalModTime: 24-08-2006 14:10:57
