Stor opdatering på vej til iPhone, iPod og iPad

Apple har frigivet betaversioner af iOS 4.3-operativsystemet til firmaets håndholdte gadgets. Der er et par velkomne nyheder og forandringer.

Artikel top billede

Der er en større softwareopdatering på vej Apples håndholdte gadgets. Steve Jobs & Co. har netop frigivet iOS 4.3 beta 1 på firmaets webside rettet mod udviklere.

Den nye version af iOS-operativsystemet kommer med et par spændende nyheder, udvidelser og forandringer.

Mest interessant er muligheden for at forvandle din iPhone til et Wi-Fi hotspot, så du kan dele 3G-forbindelsen med op til tre andre enheder. Understøttelsen for funktionen skal dog godkendes af din mobiloperatør, så det er muligt, der går noget tid, før det bliver aktiveret, eller at der bliver opkrævet et gebyr.
 
iOS 4.3 udvider også AirPlay-funktionaliteten, så du kan streame lyd og video fra tredjepartsapplikationer og endda web-apps.

iPad får nye tricks

Med den nye software kan iPad-ejere også selv bestemme, hvad kontakten på siden skal bruges til. Oprindelig blev den brugt til at låse skærmrotationen, men senere ændrede Apple den til at dræbe lyden. Nu har du mulighed for selv at bestemme, hvad kontakten skal bruges til.
 
Sidst, men ikke mindst, så understøtter iPad nu også multitouch-kommandoer, hvor du bruger fire eller fem fingre. Det gør dig i stand til eksempelvis at "nive" i skærmen, så du kommer retur til hjemmeskærmen, eller køre fingrene op af skærmen for at få adgang til multitasking-oversigten i bunden.

Du vil også kunne køre fingrene til højre og venstre på skærmen og på den måde skifte mellem kørende applikationer.
 
Det er endnu uvist, hvornår iOS 4.3 finder vej til os forbrugere, men der går normalt et par måneder fra den første beta til endelig udgivelse.

Læses lige nu

    Annonce

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Ingeniør til taktiske netværksradioer i Kommunikationssektionen

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    AI Data Architect

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest