En ny gratis kontorpakke er klar til download

Du kan downloade open source kontorpakken LibreOffice kvit og frit. Forbedret understøttelse af OOXML-formatet kendt fra Microsoft Office og håndtering af op til en million regnearksrækker.

Artikel top billede

Så er der endnu en gratis kontorpakke klar til at blive anvendt i din virksomhed, hvis du overvejer at spare lidt på udgifterne til software.

Der er tale om en komplet kontorpakke med tekstbehandling, regneark, præsentationsprogram, tegneprogram og database.

Features som OpenOffice plus lidt mere

Det er LibreOffice kontorpakken, der nu meldes klar i den første produktionsklare version. Selv om det er den første produktionsklare version, indeholder den en række veltestede og velafprøvede features.
 
LibreOffice udspringer nemlig af Open Office-projektet, som står bag den mest kendte og udbredte open source kontorpakke, Open Office.

Den første produktionsklare version af LibreOffice har da også fået versionsnummeret 3.3 for at understrege, at kontorpakken understøtter de samme features som den nyeste OpenOffice 3.3.

En million rækker i regneark

Det er blandt andet understøttelse af en million (1.048.576 for at være præcis) rækker i et regneark i forhold til de tidligere 65.536 rækker, som var for lidt for nogle virksomheder.

Derudover fremhæver LibreOffice en række unikke features i LibreOffice i forhold til OpenOffice. Det er blandt andet muligheden for at arbejde med SVG-grafik og en mere brugervenlig kontorpakke.

LibreOffice anvender som udgangspunkt Open Document Format (odf)-filformatet ligesom OpenOffice, men LibreOffice gør meget ud af også at understøtte OOXML-formatet som blandt andet benyttes af Microsofts Office-pakke.

LibreOffice er da også i stand til at gemme i docx-, xslx- og pptx-format, som er Microsofts Word-, Excel- og Powerpoint-format.

Læs mere om feature-sættet i LibreOffice her.

Du kan downloade den produktionsklare LibreOffice fra blandt andre den danske afdeling af LibreOffice.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S