Back up skal sikre mod datahugst

Virksomheder skal sikre bevismateriale mod medarbejdere, som stjæler data, mener Dansk Erhverv.

Virksomheder, der frygter ansatte lange fingre, kan sikre deres data på flere måder, blandt andet ved back up.

"Virksomheder skal sikre sig, at data ikke bliver slettet. De skal bibeholde bevismateriale," forklarer Charlotte Vester, underdirektør hos Dansk Erhverv.

Torsdag skrev ComON om en undersøgelse, som viser, at omtrent hvert fjerde amerikanske og britiske ansat er villig til at rende med kundekartotek og andre følsomme data, når de bliver fyret, opsat eller selv går.

Som organisation for serviceerhvervene, oplever Dansk Erhverv mange medlemsvirksomheder, som har problemer med datahugst. Men det er ofte ulovligt.

"Markedsføringsloven paragraf 19 forbyder medarbejdere at udnytte erhvervshemmeligheder," forklarer Charlotte Vester.

Der er eksempler på retssager, hvor virksomheder har anklaget tidligere ansatte for at stjæle data. For to år siden stoppede en ingeniør hos en it-virksomhed, hvor han tog kundeoplysninger med sig, fordi han opstartede egen virksomhed. Disse oplysninger måtte han ikke bruge, fastslog Landsretten senere. I en anden sag fra Sø- og Handelsretten i år, måtte en hollandsk virksomhed betale 300.000 kroner i erstatning, plus sagsomkostninger, til en anden elektronikvirksomhed. Den hollandske virksomhed blev dømt, fordi den udnyttet oplysninger, som en tidligere dansk sælger fra det andet firma havde.

De to sager er dog særsyn. Mange tyverier ender uden en dom, vurderer Charlotte Vester.

"Beskyttelsen er for ringe," siger Charlotte Vester.

Her kommer back up og logning af medarbejdernes databrug ind i billedet. Hvis en virksomhed skal ud i en retssag mod en tidligere medarbejder, kræver det et grundigt bevismateriale, ikke blot indicier.

Det kan være svært at bevise, at data er hugget. Hvis en person har udnyttet kundekartotek, kan det være svært at bevise, at det er en forretningshemmelighed, eftersom kontaktdata ofte er frit tilgængelige på Krak eller internettet.

”Men hvad er en erhvervshemmelighed? Er et kundekartotek unikt? Det kan være svært at bevise," siger Charlotte Vester.

Tidligere medarbejdere kan stjæle planer og skitser over produktlanceringer og design, forklarer Charlotte Vester.

Nogle meget videnstunge virksomheder, eksempelvis advokatkontorer, har deciderede dataalarmer på deres vidensbanker, fortæller hun.

"Der er virksomheder, der sætter alarmer på, hvor it-afdelingen eller andre får en mail ind, når en medarbejder printer eller mailer dokumenter fra vidensbanken i et usædvanligt omfang," forklarer Charlotte Vester.

De dyre klausuler er desuden en klassisk løsning for at sikre mod datatyveri. En konkurrenceklausul siger, at en medarbejder ikke må arbejde inden for samme branche i en periode efter at være blevet opsagt. En kundeklausul fastslår, at den tidligere ansatte ikke må arbejde for de samme kunder i en periode, mens en medarbejderklausul siger, at bestemte virksomheder ikke må ansætte hinandens medarbejdere.

"Problemet er, at klausuler er meget dyre. De kan koste halvdelen af lønnen i beskyttelsesperioden," siger Charlotte Vester.
Sker det, at virksomheder får stjålet data trods klausuler?

"Ja, det sker. Men det kan ofte være svært at bevise," siger Charlotte Vester.

Hvis en medarbejder stjæler forretninghemmeligheder, kan der idømmes en bøde og eventuel erstatning ved en retssag. Der kan også nedlægges fogedforbud mod brug af oplysninger, og så kan fogeden rykke ud for at sikre bevismateriale, eksempelvis datadrev.

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS

Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job