Dansk Dataforening har i forbindelse med sit 40 års jubilæum udskrevet en kronikkonkurrence i samarbejde med ComputerWorld og De 3 Stifttidender/Jydske Vestkysten. Alle kan deltage, og som præmiesum venter 25.000 kr., der fordeles mellem første-, anden- og tredje-pladsen. Temaet er "Den digitale dansker - et liv med IT", og kronikken skal fokusere på, hvordan vi både som brugere og borgere oplever informationsteknologien. Hvilken betydning har den i dagligdagen, og hvilke fremtidige perspektiver findes? Indlægget må maksimalt fylde 10.000 anslag, og skal sendes senest den 12. oktober til Dansk Dataforening, St. Kongensgade 59 A, 1264 København K, mrk. Kronikkonkurrence.
Dansk Dataforenings hjemmeside findes på www.ddf.dk.