Kontorforsyningsvirksomheden Malling Beck har i mange år tilbudt en populær service kaldet Dynamisk Rekvisition - en liste over tidligere indkøb til brug for nem genbestilling. Dette indkøbs-værktøj findes nu også som en del af Det Personlige Katalog på Internet. Systemet giver mulighed for at samle præcis de varer, man ønsker at anvende på sit kontor.
Man vælger ganske enkelt sit sortiment blandt de mere end 11.000 varenumre inden for kontorartikler og -maskiner, papirvarer, møbler, inventar m.m. Samtidig opdateres Det Personlige Katalog i takt med at man gennemfører sine indkøb.
- Vi har ikke villet gå på kompromis med anvendeligheden, når det drejer sig om at skabe en e-handelsløsning til kontorindkøb. Vi har mange års erfaring for, hvilke services der efterspørges af kunderne, og dette tilgodeses i bl.a. Det Personlige Katalog. Afgørende er, at den enkelte bruger og virksomhed har mulighed for en individuel tilpasning til netop deres behov. Vi er de første, som tilbyder denne service frit til hele markedet, oplyser salgschef Kenneth Møller Alkjær.