Blomstrende nethandel med ulovlig medicin

Siden 2001 er antallet af beslaglagte pakker med ulovlig medicin næsten fordoblet. Trods forbud forsøger danskerne at bestille lægemidler på nettet fra lande udenfor EU.

Danskerne køber i stigende grad ulovlig medicin på internet. I 2004 blev 2.896 pakker med medicin stoppet i tolden - næsten en fordobling i forhold til 2001, skriver Nordjyske Stiftstidende.

»Vi konstaterer, at der er en stigning, og vi formoder, det er, fordi folk bruger internettet mere,« siger Lone Fournaise, funktionschef i ToldSkat i København.

Hos ToldSkat har man blandt andet fundet kopier af receptpligtig medicin og udenlandske helse- og træningsprodukter i pakkerne.

Det er kun tilladt at indføre medicin fra EU-landene og Norge, Island og Liechtenstein. Men det er ikke altid muligt at se på netbutikkerne, hvor medicinen kommer fra.

Lægemiddelstyrelsen peger på, at det ikke er muligt at få erstatning i Danmark for skader i forbindelse med udenlandske lægemidler.

»Det kan være farligt terapeutisk, da der måske er for meget, for lidt eller måske slet ingen aktive stoffer i lægemidlet. Det kan have været forurenet, så det ikke lever op til de sikkerhedsmæssige krav, der stilles inden for EU. Det er svært at forudse, hvad du får,« fortæller farmakonom fra Lægemiddelstyrelsen, Taiyaba Mahmood til Nordjyske Stiftstidende.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S