Microsoft tjener flere penge end Apple

Kinect og Office er en guldgrube for softwaregiganten.

Artikel top billede

Microsoft har netop fremlagt sit seneste kvartalsregnskab og det viser at softwaregiganten har tjent flere penge i julehandlen end Apple. Men Microsofts omsætning er meget lavere end konkurrentens. Det er især Kinect og Office, der har fyldt pengekassen hos Microsoft.

I det andet kvartal af sit regnskabsår har Microsoft haft et overskud på 6,66 milliarder dollar, et lille fald på 0,4 pct., mens omsætningen er steget med 4,9 procent til 19,95 milliarder dollar.

Dermed har Microsoft klaret sig bedre end analytikerne havde forventet.

Til sammenligning havde Apple i sidste kvartal et overskud på 6 milliarder dollar, altså mindre end Microsoft, men omsætningen lå på 26,7 mia. dollar.

Der er ingen tvivl om, at lanceringen af Kinect har hjulpet Microsoft. Den nye bevægelsesstyring til Xbox 360 er solgt i mere end otte millioner eksemplarer på bare to måneder, mens der er solgt 6,3 millioner eksemplarer af Xbox 360 konsollen.

I samme kvartal er salget af abonnementer til Xbox Live steget med 30 procent sammenlignet med sidste år og spilsalget er også steget. Hele Microsofts Xbox-division har haft en omsætning på 3,7 mia. dollar. Det er en syvendedel af koncernens samlede omsætning.

Kontorpakken Office 2010 sælger bedre end nogen tidligere version af pakken, fortæller Microsoft. I sidste kvartal har Microsofts Business Division, der også står for Office, haft en vækst på 24 pct.

Microsoft fortæller at der er solgt 300 millioner eksemplarer af Windows 7 i hele 2010. Det seneste operativsystem fra Microsoft skulle nu være installeret på 20 procent af alle computere.

Men den Microsoft-division, som står for Windows, har haft et fald i sin omsætning på 30 procent til 5,1 mia. dollar. I sidste kvartal voksede det globale pc-marked kun med 3 pct.

Microsofts onlinedivision, der har søgemaskinen Bing som sit vigtigste produkt, har øget sin omsætning med 19 pct. til 691 mio. dollar. Det er dog stadig kun en meget lille del af selskabets samlede forretning.

Det nye Windows Phone 7 er leveret to millioner gange i sidste kvartal, fortæller Microsoft.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S