Tomateventyret - Da elkunderne måtte til lommerne

Netop nu er elselskaberne i gang med at investere milliarder af kroner i bredbånd. Sidst elselskaberne var på investeringsstien hed formålet tomatproduktion og endte med en millionregning til elkunderne.

230 millioner kroner. Det var hvad elkunderne på Lolland-Falster og Sydsjælland kom til at betale efter at det lokale elselskab SEAS havde forsøgt sig med tomatproduktion i slutningen af 1980'erne og starten af 1990'erne. Mens elselskaberne i øjeblikket er i fuld gang med at investere milliardbeløb i udrulning af bredbånd i et forsøg på at indtage det stærkt konkurrenceprægede tele- og bredbåndsmarked, så har de fleste lykkeligt glemt hvad der skete sidst elselskaberne var på investeringstogt med den store pengepung.

Tomateventyret starter i 1987, hvor SEAS køber en naboejendom til sit aldrende kraftværk på Masnedø mellem Falster og Sjælland under ledelse af direktør Ove W. Dietrich, der er tidligere kontorchef i Energistyrelsen og har de politiske kontakter i orden. Her bygges enorme tomat-drivhuse, som skal opvarmes af spildvarme fra kraftværket. Gartneriet bliver velsignet politisk, da det tjener miljøfremmende formål, og derfor ser man ikke nærmere på forretningsplanerne.

I 1989 indvies gartneriet af Energiminister Jens Bilgrav-Nielsen (R). Også vindmøller og laksefarme er en del af SEAS nye aktiviteter.

I starten af 1990'erne begynder Danske Erhvervs Gartnere (DGE) imidlertid at klage, da SEAS tager lavere priser for tomaterne og dermed udkonkurrerer private gartnere.

På trods af de lavere priser er gartneriet en tordnende fiasko, da priserne ændrer sig, tomaterne får sygdom og Masnedø-værket skal lukke.

SEAS ser ingen anden udvej end at skubbe tabene over på elregningen og selskabet får politisk grønt lys til den manøvre.

»Elprisudvalget konstaterede, at SEAS har handlet i strid med elforsyningsloven, men at indregningen af tabene i elprisen i denne ekstraordinære situation vil være det meste skånsomme for elforbrugerne,« skriver daværende Energiminister Jann Sjursen i et svar i Folketinget den 27. oktober 1993.

Den foreløbige regning beløber sig i 1993 på 140 millioner kroner tabt på tomater, 30 millioner kroner tabt på laks og 60 millioner kroner tabt på vindmøller. Tabet skal dækkes og SEAS får både Elprisudvalget og Energiminister Jann Sjursens godkendelse til at elforbrugerne skal dele tabet på i alt 230 mio. kr. Det siger Konkurrenceankenævnet imidlertid nej til, da det er ulovligt efter den gældende lov.

Efter folketingsvalget i 1994 laver den nye energiminister, Svend Auken, en særlov, der specifikt giver SEAS lov til at vælte sine tab over på i elforbrugernes priser.

»Lovens formål er at give elselskabet SEAS mulighed for at indregne sine tab sideordnede aktiviteter i elprisen,« står der således i bemærkningerne til loven, der vedtages i Folketinget den 12. januar 1995.





Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...


Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
ED-Data A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få succes med sourcing - hør erfaringerne fra Widex, Getinge, One Q og Amesto Group

Sourcing er en af de vigtigste strategiske discipliner i moderne it-drift. Uanset om du overvejer at in- eller outsource og hvad enten det er globalt eller lokalt, så kræver det viden og styr på aftaler og kontrakter.

21. august 2019 | Læs mere


Cybertrusler: Få styr på it-sikkerheden – aktuelle trusler, strategi og business continuity

It-sikkerhed er forretningskritisk for alle. Men har du styr på, hvilken type sikkerhed, der er relevant for lige netop din virksomhed? På denne konference tager vi temperaturen på it-sikkerhedslandskabet lige nu og går i dybden med de nyeste tendenser, løsninger og værktøjer på området.

22. august 2019 | Læs mere


Cybertrusler: Få styr på it-sikkerheden – aktuelle trusler, strategi og business continuity

It-sikkerhed er forretningskritisk for alle. Men har du styr på, hvilken type sikkerhed, der er relevant for lige netop din virksomhed? På denne konference tager vi temperaturen på it-sikkerhedslandskabet lige nu og går i dybden med de nyeste tendenser, løsninger og værktøjer på området.

27. august 2019 | Læs mere






Premium
Det næste store it-sikkerhedsområde: ‘Deepfake’ - se her hvad der kan ramme dig
‘Deepfake’ kan blive det næste store it-sikkerhedsområde. Området er under hastig udvikling i takt med, at hackerne tager AI og andre avancerede algoritmer i brug.
Computerworld
Google klar med ny funktion: Nu kan Android-brugere droppe passwordet
I disse dage udruller Google en ny Android-funktion, der gør, at du kan logge ind på flere Google-tjenester med et fingeraftryk.
CIO
Er du omgivet af idioter? ...så er du måske i den opvarmede fase
Klumme: Jeg har endnu ikke været i en virksomhed, der står foran implementeringen af et nyt forretningskoncept, der jubler ved tanken om, at it skal inddrages. Det må vi it-mennesker begynde at forholde os til. Lad os få katten ud af sækken: I rigtig mange virksomheder er akilleshælen
it.
Job & Karriere
Nye danskkrav får ansøgertallet til at falde på IT-Universitetet
Et nyt sprogkrav, der skal begrænse antallet af internationale studerende, har betydet, at 16 procent færre har søgt om at blive optaget på en bacheloruddannelse på IT-Universitetet i København.
White paper
Spændende undersøgelse: Her ligger forretningsværdien i print-sikkerhed
En undersøgelse fra IDC viser, at der for virksomheder er en solid business case i at prioritere sikkerhed på print, og ethvert it-initiativ der kan nedbringe omkostninger, er attraktivt for ledere. I undersøgelsen har IDC lavet dybdegående interviews med 16 organisationer, som bruger en entreprise printerløsning, og disse interviews viser at der ligger stor forretningsværdi i denne løsning. Organisationerne blev bedt om at beskrive forskellen på ”før” og ”efter” og det viser sig, at de har opnået et mere sikkert print-miljø, samtidig med at der spares både penge og tid.