Memorex Computer Products har leveret 800.000 CD-skiver til bjerget hos Smart Club, der er Norges største varehus. CD-bjerget indeholder CD-R, CD-RW og DVD-R medier samt andre produkter fra Memorex' sortiment. Det kan betragtes fra i dag og tre måneder frem.
- Smart Club er kendt for at have Norges bedste udvalg af kvalitetsprodukter, og for os var det helt klart det oplagte sted at bygge Europas største bjerg af medier, siger Michael Reguis, regional manager for Memorex Nordic.
På det europæiske CD-R marked har Memorex erobret en tredjeplads. I Norge sidder Memorex på 20 pct. af markedet.