Google sagsøger amerikansk regering

Google mener at det amerikanske indenrigsministerium har favoriseret Microsoft i et offentligt udbud.

Artikel top billede

Nu har Google sagsøgt den amerikanske regering i en sag om favorisering af Microsofts online-produkter på bekostning af Google Apps. Sagen handler om et offentligt udbud for et nyt e-mail system til ministeriet, hvor det er specificeret i udbudsmaterialet at systemet skal være en del af Microsofts Business Productivity Online Suite.

Derfor mener Google, at firmaets egen onlinepakke Google Apps aldrig havde en chance i det offentlige udbud, fordi den anvendte terminologi og kravene var skræddersyet til Microsofts produkter.

Google har forsøgt at køre sig selv i stilling som et alternativ til softwaregiganten Microsoft når det gælder om at levere kontorprogrammer til myndigheder og virksomheder. Det konkrete udbud handler om en femårig kontrakt på 59 millioner dollar som omhandler levering af software til 59.000 arbejdspladser.

”Google er en tilhænger af åben konkurrence på nettet og generelt i teknologisektoren. I dette tilfælde kunne en fair og åben proces spare skatteyderne for et tocifret millionbeløb i dollar og føre til bedre service. Vi beder indenrigsministeriet om at åbne for reel konkurrence i valget af teknologiudbydere,” lyder kommentaren fra internet-firmaet.

Det plejer ellers at være de amerikanske myndigheder, der sagsøger Google og andre it-giganter for monopolmisbrug. Denne gang er rollerne byttet rundt.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra inspirit365

    AI ændrer spillereglerne for ERP-konsulenterne

    ERP-systemerne er på vej fra primært at registrere og planlægge til også at kunne handle på virksomhedernes vegne.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec