Færdig standard for 10-Gigabit Ethernet

Arbejdsgruppen for IEEE 802.3ae (bedre kendt som 10-Gigabit Ethernet) har færdiggjort den endelige specifikation.

De første produkter med 10-Gigabit Ethernet har allerede været i handlen et stykke tid, men de er baseret på en foreløbig version af standarden. IEEE 802.3ae bliver udviklet i en Task Force, som nu har afsluttet sit arbejde ved at give specifikationen status som "Sponsor Ballot".


Det betyder, at det tekniske arbejde bliver indstillet og specifikationen fastholdt i den nuværende form. Frem til den endelige godkendelse, der ventes at ske til marts næste år, må der ikke ændres i standarden.


IEEE 802.3ae er helt nyudviklet og arbejder med optiske forbindelser. Analysefirmaet IDC vurderer at salget vil stige fra 16.000 ports i år, baseret på den foreløbige version af standarden, til 387.000 i 2005.


I samme tidsrum vil prisen for en port falde fra 39.000 til 7.800 dollar, vurderer IDC. En tilsvarende OC-192-port med 9,9 Gigabit koster mellem 250.000 og 300.000 dollar.


(Kilde: tecchannel)

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

    Annette Macsay Mostrup

    IFS Danmark A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network