Det såkaldte "video on demand" - interaktiv bestilling af film til levering over bredbåndsnet - skal nu blive realitet i hele Skandinavien. Et samarbejde mellem Telenor og Yes Television vil forsyne de nordiske tv-seere med interaktive programmer og on-demand tjenester. Yes Television skal levere software og tv-udsendelser, mens Telenor stiller deres bredbåndsnet til rådighed.
De to selskaber fortæller, at man vil tilbyde real-time Video on Demand i hele Norden. Partnerne har dog ikke offentliggjort en dato for, hvornår den nye service bliver tilgængelig.