På overfladen kunne de ikke være mere anderledes. Apple og IBM er nærmest modpoler i it-branchen. Hvem husker ikke den berømte Super Bowl reklame fra 1984, hvor en kvindelig atlet (Apple) smadrer den grumme Big Brother (IBM). Men måske er de to it-giganter slet ikke så forskellige, skriver New York Times.
Det er i hvert fald længe siden, at Apple kunne præsentere sig selv som den lille oprører, der kæmper mod den store overmagt IBM. Den 18. oktober kunne begge selskaber fremlægge deres kvartalsregnskaber, og her kunne Apple fremvise en indtjening, der er højere end IBM's.
IBM bliver ofte set som en maskine – en gigantisk virksomhed som sælger it-løsninger til de helt store erhvervskunder og myndigheder. En gigant, som lægger fem års-planer og holder sig til dem. IBM's indtjening er steget i de sidste 31 kvartaler uden afbrydelse helt efter planen.
Apple er lige modsat. Her sælger man til forbrugere og producerer det ene hit efter det andet – iPod, iPhone, iPad. Apple er cool og trendy – IBM er en dinosaur.
Men det billede holder ikke helt. IBM's succes bygger på innovation, forskning og udvikling. Det samme gør Apple's succes – her har man formået at sætte innovation i system og nærmest skabe en idéfabrik.
De to selskaber går efter forskellige markeder, men deres strategier ligner hinanden. Det siger Harvard-professor David B. Yoffie til avisen. Han peger på, at IBM indledte sit strategiskifte for 15 år siden, hvor man valgte at fokusere på teknologi, tjenester og software og mindre på hardware.
Pc-divisionen blev solgt til kinesiske Lenovo – den personlige computer er ellers det, som mange stadig forbinder med IBM.
IBM har bygget en profitabel forretning med servicekontrakter og salg af softwarelicenser, og har samtidig formålet at tiltrække et økosystem af partnere og softwareudviklere.
Apple har også skabt et økosystem af partnere og udviklere med sin App Store til iPod Touch, iPhone og iPad, og en stor del af Apples indtægter kommer i dag fra andet end bare hardware. Hver gang et program sælges i App Store går en tredjedel af pengene i lommen på Apple. Her tjener man også godt på den musik og video, der sælges gennem iTunes.
Nu kommer så en App Store til almindelige Mac-computere, som også kan blive et guldæg for selskabet. Ligesom IBM har Apple erkendt, at man ikke kan skabe en sund forretning bare ved at sælge hardware.
”Hvert af de to firmaer har skabt et økosystem af partnere og udviklere omkring sine kerneprodukter. Og begge er afhængige af konstant innovation,” siger Harvard-professoren.
Steve Jobs vendte tilbage til Apple i 1997 og hyrede Timothy Cook til at strømline forretningen. Cook havde tilbragt 12 år hos IBM og han vidste præcis, hvordan det skulle gøres. Apple ligger nu kun inde med lager af sine produkter til syv dages salg – de fleste andre it-selskaber har lager til 30 dage.
Apple modtager i gennemsnit penge fra sine kunder efter 25 dage, men betaler først sine leverandører efter 85 dage – i de mellemliggende 60 dage kan penge ligge og trække renter i banken.
Der er nærmest skabt en gudedyrkelse omkring firmachef Steve Jobs, som både repræsenterer firmaet som symbol udadtil og samtidig fungerer som identifikationsfigur for medarbejderne.
IBM har ikke en Steve Jobs, men ledelsen under Sam Palmisano fastlagde i 2008 en fælles mission for hele virksomheden; at bruge videnskabelig forskning og udvikling til at løse nutidens store udfordringer som forurening, transport og energiforsyning. IBM har siden brugt milliarder af kroner på at markedsføre sig med dette ”Smarter Planet” budskab.
Big Blue har altid investeret stort i grundforskning og har stadig laboratorier verden over, fem Nobelprisvindere arbejder for virksomheden, og der bruges hvert år mere end 30 milliarder kroner på forskning og udvikling.
Hos Apple beskæftiger man sig ikke med grundforskning, men æblefirmaet forsker i brugeroplevelsen og samler eksisterende teknologier til nye produkter. Her arbejder man tæt sammen med leverandørerne og forsøger at presse grænserne for det teknologisk mulige.
Både IBM og Apple er meget topstyrede og lægger planer lang tid frem. Det er egentlig et paradoks i en it-branche, hvor den teknologiske udvikling er lynhurtig og ofte løber i helt uforudsigelige retninger. Men det ser ud til, at begge it-sværvægtere har haft et ”lucky streak” på hvert deres område. Så må tiden vise, om det holder ved.
