Danske it-chefer har misforstået XML

En tredjedel af it-cheferne svarer helt forkert, når de bliver bedt om at definere XML-standarden.

XML er blevet udråbt som det store universalmiddel til at skabe integration mellem virksomhedens it-systemer. Men det kniber stadig med den konkrete viden om XML hos de danske it-chefer. En ny undersøgelse blandt de største danske virksomheder, som er bestilt og betalt af det XML-fokuserede it-firma Software AG, viser at mange it-chefer har problemer med at definere teknologien.

En tredjedel (34,4 pct.) af it-cheferne svarede forkert, da de blev bedt om at definere den udbredte standard, mens 24,5 pct. gav en delvis rigtig beskrivelse og 41 pct. kunne levere en korrekt definition. Når de it-ansvarlige blev hjulpet med tre svarmuligheder, steg antallet af helt eller delvis korrekte svar fra 65,5 pct. til 72,5 pct.

Ifølge Software AG er konsekvensen af den ringe viden, at det store potentiale i standarden slet ikke udnyttes.

Den nye undersøgelse viser også, at 30 pct. af de it-ansvarlige i detailbranchen og i industrien afviser at implementere XML i fremtiden. Den lave interesse for XML kan skyldes, at mange stadig benytter EDI-standarden og ikke er parat til at erstatte den.

»Den lave XML-tilslutning i visse brancher kan muligvis forklares ud fra, at XML endnu ikke er naturligt udvekslingsformat for alle standardsystemer. Man kan vel sammenligne det med, hvis man i 1991 spurgte, om man forventede at virksomheden skulle have en hjemmeside,« siger Thomas Hildebrandt, der er lektor ved IT-Universitetet.

Han er ikke bekymret over den lave kendskab til XML-teknologien hos danske virksomheder.

»Jeg tror ikke, at brugere af IT-systemer nødvendigvis vil være opmærksomme på, at udvekslingen foregår ved hjælp af XML, ligesom de færreste brugere er opmærksomme på, at teksten, de læser i deres e-mail, er overført vha. en ISO-standard,« siger Thomas Hildebrandt.

Annonce

Event: SAP Excellence Day 2027

It-løsninger | Online og København

Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

9. februar 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S