Microsoft har sendt den første beta-udgave af Service Pack 4 (SP4) til Windows NT 4.0 ud til beta-testere, skriver InfoWorld. Pakken indeholder vigtige forbedringer og rettelser til styresystemet; den lukker flere sikkerhedshuller, som gør det muligt at trænge ind på serveren over Internet, og retter fejl i forbindelse med skiftet til år 2000. Blandt de helt nye funktioner er Security Configuration Editor, Internet Group Management Protocol og understøttelse for Euro-valutaen.
Microsoft ventes at frigive den endelige udgave af service-pakken inden årets udgang.