Teenagere er internet-pionerer

Jupiter MMXI skriver i en ny analyse, at dagens teenagere kan give et fingerpeg om, hvordan nettet udvikler sig fremover.

Hvis du vil vide, hvordan nettet ser ud om fem eller 10 år, så skal du blot kigge på, hvad dagens teenagere laver på internet i dag. Det er konklusionen i den nye analyse fra Jupiter MMXI, der beskriver teenagere som internet-pionerer, der er meget hurtige til at tage nye teknologier og muligheder til sig.


Sådanne "early-adopters" kan hjælpe os andre med at forstå, hvordan internet bliver brugt i fremtiden, mener Jupiter. Teenagerne er den første generation, der er vokset op med nettet som en del af dagligdagen, og det afspejles i deres meget høje tidsforbrug online. I juni måned brugte europæere mellem 12 og 17 år i gennemsnit otte timer online. Det er 2-3 timer mere end i januar måned.


"Selvom de ikke handler online fordi de ikke har kreditkort, har internet alligevel indflydelse på teenagernes offline-indkøb, og som erfarne brugere vil de sandsynligvis blive online-shoppere når de bliver vokse," siger Noah Yasskin, European Research Director hos Jupiter MMXI.


"Meget af det, som teenagere gør i dag, bliver mainstream i morgen. Teenagere var pionerer indenfor tekstbeskeder på mobiltelefoner og chat gennem instant messenger applikationer, som i mellemtiden er meget udbredt. De viser nettets potentielle anvendelsesmuligheder udover e-mail og web, " siger han.


Jupiter MMXI har også udsendt en liste over de mest populære online-destinationer hos europæiske teenagere. Shockwave.com, Citv.co.uk og Netbroadcaster.com topper indenfor underholdning, mens Amazon.com, Clubic.com og Handy.de er de mest besøgte forretninger. Nyhederne læses hos About.com, BBC.co.uk og Repubblica.it, mens Altavista, Google og Britannica er de mest populære søgemaskiner.


Blandt de mest populære sites er også community-tjenester, som tilbyder hjemmesider og chat-faciliteter, f.eks. Tripod.it i Italien, Freecity.de i Tyskland og Subnet.dk i Danmark.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Platform X 2027: AI, skalering og vækst

    It-løsninger | København V

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    22. april 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job