Aalborg Universitet har rekordoptag på it-studier

Aalborg Universitet melder om en vækst på 37 procent i optaget af it-studerende i år.

På Aalborg Universitet er der lykkes at tiltrække markant flere it-studerende end sidste år. Det samlede optag på 341 nye it-studerende markerer en ny rekord, og i sammenligning med 2006 er det en fremgang på 37 procent. Dermed ligger Aalborg Universitet nu i spidsen blandt de danske universiteter, når det gælder antallet af it-studerende.

»Selvfølgelig er jeg meget tilfreds med, at der er interesse for vores uddannelser, men i det store perspektiv er det også vigtigt, at vi i Danmark uddanner velkvalificerede og omstillingsparate kandidater. Deres IKT-kompetencer skal være med til at bære udviklingen af nye produkter og forretningsmetoder frem,« siger dekan Frede Blaabjerg fra Det Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

De it-relaterede indsatser på Aalborg Universitet er samlet i et fælles initiativ, »På Toppen af IKT«, der skal forene forskere, erhvervspartnere, studerende, ledere og undervisere.

»Aalborg Universitet har den styrke, at vi på grund af vores størrelse på IKT-området på tværs af fakulteter og institutter kan brede os over mange forskelligartede aspekter af forskning og uddannelse, ganske som tiltaget med 'På Toppen af IKT' viser. Det betyder for eksempel også, at vi kan tiltrække mange kvindelige studerende via Humanistisk Informatik,« forklarer dekan Ole Prehn fra Det Humanistiske Fakultet.

Inden for Humanistisk Informatik er 63 procent af de 183 nyoptagne studerende kvinder. Men selvom Aalborg Universitet har et rekordstort optag på it-studierne, er der stadig ledige pladser for dem, der endnu ikke har besluttet sig.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks