Autodesk har lanceret Autosketch release 6, den seneste version af det populære præcisionstegneredskab til tekniske fagfolk, som lejlighedsvis skaber konstruktionstegninger og skitser. I modsætning til andre tegneprogrammer indenfor samme kategori, reducerer Autosketch kompleksiteten ved at tilbyde en "tegneguide", der hjælper brugerne med at komme hurtigt igang med hvilken som helst type af tekniske tegninger. Den nye version indeholder en lang række nye funktioner, bl.a. 3D-effekter, et automatisk opstillingsredskab og dynamisk panorering og zoom.
Flere informationer om det nye CAD-program findes på www.autodesk.com.