Microsoft lancerer "Cloud-Windows"

Microsoft vil snart løfte sløret for en ny version af Windows, som er tilpasset "the cloud". Det siger selskabets topchef Steve Ballmer, der for tiden er på rundrejse i Europa.

Foran 700 fremmødte it-professionelle ved Microsofts danske virtualiserings-event i mandags, og ved taler i England i dag gjorde Steve Ballmer det klart, at der en ny og hidtil temmelig ukendt variant af Windows lige på trapperne.

»En version af Windows - Windows for the Cloud - vil blive annonceret på den næste udviklerkonference om få uger. Det vil enten køre på virtuelle servere eller på virtuelle maskiner i "skyen",« fortalte Ballmer i København.

Begrebet cloud computing er konceptet om, at man benytter sig af regnekraften i store datacentre i stedet for de enkelte computeres regnekraft, mens internettet bruges til at hive de nødvendige data frem og tilbage.
Cloud-versionen af Windows blev også behørigt omtalt, da Steve Ballmer i dag talte ved et partner-arrangement i London, fortæller nyhedstjenesten The Register.

»Vi har brug for et nyt operativsystem, der er udviklet specielt til "the cloud". Vi vil vise det frem om fire uger. Til den tid vil vi endda have et navn til det. Men lad os ind til da bare kalde det ‘Windows Cloud',« sagde Ballmer i England.

Microsoft-chefen gik i dagens seance langt mere detaljeret til værks i sin beskrivelse af Windows Cloud, end han havde gjort i København to dage tidligere.

»Lige som Windows Server langt hen ad vejen ser ud som Windows, men med nye egenskaber, nye karakteristika og nye funktioner, så vil Windows Cloud have en masse ligheder med Windows Server,« sagde Ballmer.

Ifølge The Register forsømte Ballmer ikke lejligheden til at lange ud efter Google, nu han alligevel var ved emnerne software og service:

»Taler man med Google, så siger de, at det [handler om] thin client-computing, men så udsender de en ny browser, der basalt set er et stort fedt operativsystem beregnet på at konkurrere med Windows, men skal køre ovenpå det,« bemærkede Microsofts topchef.

Hvor tæt sammenhængen er mellem den nye Windows-version og selskabets satsning på virtualisering står på nuværende tidspunkt ikke helt klart.

I Købehavn fortalte Ballmer, at Microsoft vil "demokratisere" virtualiseringsteknologien, så det kan blive et gode for masserne. Pointen er, at under fem procent af alle servere i verden anvender virtualisering. Microsofts nye tilbud på denne front skal ifølge selskabet være så billigt og let tilgængeligt, at alle får adgang til "den næste bølge i it-innovation, som det blev udtrykt.

Microsofts virtualiserings-koncept gælder både datacentrene og strækker sig hele vejen ned til den enkelte desktop. Når selskabet nu tilbyder en ny cloud-Windows-version, som kommer til at fungere som en slags software-as-a-service, bliver det et brud på den hidtidige forretningsmodel, men Microsoft skal ikke af den grund udvikle sig til en service-leverandør, fastslår Ballmer:

»Vi forfølger ikke et mål om at blive service provider men vi bliver nødt til at udvikle en service, der kan være Windows in the Cloud.«

Microsoft Professional Developers Conference (PDC2008) holdes i Los Angeles 27-30 oktober.

Annonce

Capgemini Danmark A/S

Java Engineer

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

Client Partner

Midtjylland

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger en IT-supporterelev til Lokal IT på Hjørring Kaserne

Nordjylland

Annonceindlæg tema

Offentlig digitalisering

Fra effektivisering til digital suverænitet. Hvordan skaber det offentlige en digital fremtid med AI, sikkerhed og kontrol i centrum?

Navnenyt fra it-Danmark

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S