Creative Labs har sagsøgt det amerikanske firma Aureal Semiconductor i en strid om det nye Sound Blaster Live! lydkort. Aureal udvikler et lignende lydkort, der endnu ikke er kommet på markedet, men firmaet har fremført påstande om, at kortet på flere områder er bedre end Sound Blaster Live!. Creative Labs fortæller, at man ikke vil acceptere de "falske" påstande, der fremføres i en annoncekampagne i amerikanske medier. Firmaet søger nu erstatning og en offentlig undskyldning fra Aureal. Firmaerne er allerede involveret i en patent-strid om den teknologi, der indgår i flere af Creative Labs' lydkort.