KL: Kommuner skal oppe sig med emails

Kommunerne skal i fremtiden være bedre til at svare på borgernes emails. Det siger KL som reaktion på en nyhed i ComOn tidligere i dag om, at nogle kommunerne sylter henvendelser fra borgerne.

De danske kommuner skal i fremtiden være bedre til at svare på emails fra borgerne. Det siger Kommunernes Landsforening som reaktion på en nyhed i ComOn tidligere i dag om, at nogle kommuner sylter elektroniske henvendelser fra borgerne.

»Det er tilfredsstillende, at den gennemsnitlige svartid for kommunerne er lav, men selvfølgelig er det ikke tilfredsstillende, at nogle kommuner helt undlader at svare på henvendelser fra borgerne,« siger chefkonsulent i Kommunernes Landsforening, Jakob Harder til ComON.

Overordnet set har Kommunernes Landsforening store forventninger til effekten af eDag2 - og derfor vil det heller ikke være tilfredsstillende, hvis billedet om en måned er det samme.

»Hvis man lavede sådan en undersøgelse om en måned, skulle billedet meget gerne være et andet - eller ville det være meget utilfredsstillende. For pointen med eDag2 er jo netop at lave et fælles niveau for alle kommuner og løse den her slags problemer,« siger Jakob Harder til ComON.

Til trods for at Jakob Harder ikke finder undersøgelsen så interessant, fordi den sparker en åben dør ind, siger han dog, at undersøgelsens fremgangsmåde egentlig er interessant nok, og at man sagtens kan forestille sig, at KL selv laver en lignende undersøgelse i fremtiden for at afdække effekten af eDag2.

Med indførelsen af eDag2 får borgerne blandt andet ret til at kommunikere elektronisk med kommunerne.

Navnenyt fra it-Danmark

Lauren De Ventura,  emagine Expertise A/S, er pr. 1. juli 2026 udnævnt som Chief People Officer, fast del af den globale ledelse og bestyrelsesmedlem. Hun er uddannet HR-ledelse på tværs af konsulent-, staffing- og IT-branchen. Hun beskæftiger sig med skabe rammerne for emagine som et sted, hvor IT-talenter kan opbygge meningsfulde karrierer. Udnævnelse

Lauren De Ventura

emagine Expertise A/S

netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse
Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect