Bedste mobile apps kåret

De 40 bedste mobile applikationer blev kåret i Abu Dhabi.

Artikel top billede

I denne uge blev konferencen World Summit Award Mobile afholdt for første gang i Abu Dhabi i de Forenede Arabiske Emirater. Her blev de 40 bedste mobile applikationer kåret inden for kategorier som turisme, e-læring, handel og underholdning. Konferencen skal etableres som en pendant til Mobile World Congress, der holdes hvert år i Barcelona.

Der var tilmeldt mere end 400 applikationer fra 100 lande, og 40 af dem kunne altså rejse hjem med en pris. Vinderne måtte dog nøjes med æren, for der var ingen penge forbundet med prisen.

Blandt vinderne er både kendte og ukendte applikationer. Blandt de mere kendte er nok spillet Angry Birds, som har gået sit sejrstog på mange mobile platforme. En af de mere ukendte prismodtagere er BBC Jalana fra Bangladesh, der tilbyder engelsk-undervisning som sms-lektioner og lydklip sendt til mobilen.

Prisen gik også til en løsning med mobilbeskeder, MMS Sign, som oversætter til tegnsprog for døve, og en applikation, der hjælper med at ordne bankforretninger over mobilen.

På listen over prisvindere er også en mobil trafikapplikation fra Sao Paolo i Brasilien, et navigationsværktøj til cyklister, en nyhedsapp fra The Guardian og flere applikationer, der bygger bro mellem den virkelige og virtuelle verden (augmented reality).

Det tyske parlament er også repræsenteret med en app til iPhone og iPad, hvor man kan informere sig om politikernes arbejde. En anden prisvinder hjælper med at forbinde isolerede landsbyer i Guatemala via sms.

Ifølge konferencens arrangør WITSA (World Information Technology and Services Alliance) har 26 procent af verdens befolkning adgang til nettet, men 69 procent har en mobiltelefon. Dermed er der en gigantisk målgruppe for mobile applikationer.

Det menes at Abu Dhabi har betalt mere end fem millioner kroner for at holde konferencen, der også var sponseret af Microsoft og Nokia. Men to af de vigtigste spillere på mobilmarkedet – Apple og Google – var ikke blandt sponsorerne.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Deloitte

    Teknologi i sig selv forandrer ikke noget:

    AI skal væves ind i kultur og processer for at skabe reel forretningsværdi

    Navnenyt fra it-Danmark

    Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank