Open source-folk taber kamp om online-verden

Selvom det lykkes open source-tilhængere at samle næsten to millioner kroner til at købe et konkursramt onlinespil gik rettighederne alligevel til et kommercielt firma.

I de sidste uger har open source-tilhængere og spilentusiaster kæmpet for at redde det populære online-rollespil »The Saga of Ryzom« med flere end 4,5 millioner aktive brugere. Spillet er udviklet af det franske softwarehus Nevrax, som er gået i betalingsstandsning. Det har fået en gruppe af tidligere medarbejdere, programmører og spillere til at starte en kampagne for at indsamle penge til at købe alle rettighederne til spillet for at videreudvikle det under en open source-model.

Kampagnen »Free Ryzom« har indsamlet næsten to millioner kroner og kunne i denne uge så afgive sit bud i konkursretten. Men det tyske spilfirma Gameforge var parat til at betale endnu mere for Ryzom og sikrede sig alle rettighederne. Gameforge vil nu overtage Nevrax-kontoret i Paris og lover at Ryzom bliver videreudviklet.

Hos Free Ryzom ærgrer man sig over, at Gameforge snuppede spillet for næsen af open source-samfundet, men kampagnen betegnes alligevel som en succes. Dels fordi det er lykkes at indsamle et væsentligt pengebeløb, og dels fordi aktionen har skabt stor opmærksomhed omkring open source.

Free Ryzom-støtterne overvejer nu, om de skal forsøge at overbevise Gameforge om at frigive Ryzom som open source, aflevere et nyt købstilbud eller forsøge at erhverve en anden online-spilverden.

Et godt bud kunne jo være det danske rollespil Seed, der lukkede og slukkede i september.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job