OpenMarket har netop lanceret version 3.4.1 af butikssystemet ShopSite som henvender sig til små og mellemstore virksomheder. Systemet benyttes til at opbygge Internet-butikker og -varekataloger og kræver ingen tekniske kvalifikationer fra brugerens side.
Opbygningen af selve kataloget kan foregå ved hjælp af systemets faste skabeloner. Ønsker man at benytte specielle effekter eller design, er det muligt at indsætte sin egen html-kode hvor dette behøves.
ShopSite understøtter de fleste betalingsformer (Visa, Mastercard m.fl.) og kan nemt tilpasses alle sprog/valutaer.
Derudover kan ShopSite samkøres med et eksisterende økonomisystem og/eller produktdatabase.
ShopSite findes i 2 versioner - "Manager" og "Pro", som koster henholdsvis 3.995 og 9.495 kroner. Systemet indeholder en række praktiske funktioner, der hjælper med at skabe et velfungerende web-sted, herunder side-administration, indkøbskurv, ordremodul, statistik mv.
Flere informationer på www.domainpartner.dk.