Udflagning til Indien og Kina en gevinst for Danmark

For hver krone, der flyttes ud af landet tjener Danmark 15 øre. Det er budskabet i den første udmelding fra Erhvervsminister Bendt Bendtsens tænketank om outsourcing og fremtidens vækstmuligheder.

I sidste ende er Danmark den store vinder hvad angår outsourcing og udflytning af arbejdspladser til lande som Indien og Kina. Det er budskabet i den første udmelding fra den tænketank, som økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen i foråret nedsatte med henblik på at analysere truslen fra lavtlønslandene og mulighederne for fremtidig vækst i Danmark.

Tænketanken, der har tidligere B&O-direktør Anders Knutsen i spidsen, har regnet sig frem til, at for hver krone der sendes ud af landet skaber det en gevinst på 1,15 krone til Danmark. Dermed tjener vi 15 øre for hver krone, der outsources. Tænketanken kommer frem til sit resultat ved blandt andet at kigge på de omkostningsbesparelser som investorer eller forbrugere opnår, samt den værdi som danske ansatte, der fyres i kraft af at deres arbejde outsources til Østen, skaber i andre erhverv herhjemme.

Tænketanken hæfter sig ved at 80 procent af fyrede ansatte herhjemme indenfor et år finder et nyt job til knap 97 procent af den gamle løn.

Tænketanken gør i det hele taget meget ud af at neddrosle snakken om at outsourcing skulle være en trussel mod det danske samfund.

»Det er faktisk en win-win situation for begge parter, hvis vi formår at skabe vækst,« siger Anders Knutsen og peger på den oplagte mulighed for at bruge de danske ansatte, der mister arbejdet som følge af outsourcing til at opruste i serviceerhvervene.

Tænketanken vurderer, at der hvert år forsvinder 5.000 jobs ud af landet og at dette tal i de kommende 15 år vil ligge et sted mellem 5.000 og 10.000. Men det mener Tænketanken er et meget lille tal, set i forhold til at der årligt skabes 270.000 nye jobs i den danske økonomi.

Alt er dog ikke fryd og gammen. For at ruste os til fremtidens udfordringer er det vigtigt at højne især det danske uddannelsesniveau.

»Danmark er i top med penge til uddannelse. Men resultatet er ikke i top - især på de højere læreranstalter halter vi bagefter,« understreger Anders Knutsen, der peger på vigtigheden af tættere samarbejde mellem universiteter og især mindre virksomheder, hvis det skal lykkes Danmark at skille os ud som en kreativ og innovativ spiller i en stadig mere globaliseret verden.

En anden hæmsko for Danmark i den globale vidensøkonomi er, ifølge tænketanken, den høje skat på arbejde. Det gør, at vi ikke har noget større incitament til at arbejde mere - og det er et problem, understreger tænketanken. Men decideret at give et bud på hvor meget det er nødvendigt at sænke skatten for at sikre den fornødne konkurrenceevne, det vil tænketankens formand, Anders Knutsen, ikke give.

Endelig langer tænketanken ud efter de mange, især mindre danske virksomheder, som overhovedet ikke har taget stilling til outsourcing og globalisering.

»Det er et kæmpe problem, at virksomhederne ikke har taget stilling til globaliseringens udfordringer,« fastslår Anders Knutsen.

Foruden Anders Knutsen består tænketanken blandt andet af Jens Moberg fra Microsoft, Janos Flösser fra IO Interactive, Eric Rylberg fra ISS, Novo-direktør Lars Rebien Sørensen og Linda Nielsen fra Københavns Universitet.

Læses lige nu

    Annonce

    Jyske Bank

    Product Manager til Digitale services

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    AI-led Growth Leader for Intelligent Industry NCE

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger IT-supporter til vores supportteam i Hvidovre

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    AI Data Architect

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S