Den højteknologiske robotsæl Paro findes allerede i omkring 100 eksemplarer i danske plejehjem og omsorgsmiljøer. Bortset fra opfinderlandet Japan er Danmark dermed det land i verden, hvor der er solgt flest Paro-robotter. ComON har mødt Paro-opfinderen Takamori Shibata på AAL Forum i Odense. Han har et tæt samarbejde med Center for Robotteknologi på Teknologisk Institut omkring Paro og Shibata har tilbragt flere måneder på et dansk plejehjem for at forstå kommunikation mellem plejere og de ældre.
Resultatet er en robot, der både kan bruges til underholdning og som et terapeutisk redskab. Paro bruges andet til at højne livskvaliteten for mennesker med hjerneskader, herunder især demens. Den bløde sæl vejer omkring tre kilo og måler en halv meter i længden. Den er håndlavet og udstyret med en række sensorer, der registrerer lys, lyd og berøring. Paro reagerer med forskellige bevægelser og lyde.
”Forskning viser at det er meget godt for mennesker at være sammen med dyr. Det er med til at reducere stress, det kan være en opmuntring i dagligdagen og det skaber faktisk også mere kommunikation mellem mennesker. Men der kan være mange grunde til, at du ikke kan have et dyr. Det kan være at du har allergi eller er bange for bid, eller måske er det forbudt at have husdyr i din lejlighed. Mange plejehjem vil heller ikke tillade kæledyr. Her kan Paro være en perfekt løsning,” siger Takamori Shibata til ComON.
Han fortæller at der er solgt omkring 1.500 robotter i Japan og omkring en tredjedel er solgt til private, mens resten er købt af f.eks. plejehjem.
Ifølge opfinderen kan robotten være med til at reducere angst og samtidig giver den også en positiv effekt, fordi brugeren får et ansvar og et objekt, de holder af. Sælrobotten har angiveligt en terapeutisk effekt på ældre personer med udprægede demenssymptomer. Men kritikere sætter spørgsmålstegn ved de etiske konsekvenser af at bruge robotter i plejen af demente, som ikke er i stand til at skelne mellem en maskine og et rigtigt levevæsen. Shibata fortæller da også, at demente i nogle tilfælde har en mere positiv reaktion overfor robotten end overfor deres plejere.
Det er nok ikke helt tilfældigt, at den japanske forsker fra Advanced Institute for Science and Technology har valgt at give robotten form som det måske mindst truende dyr overhovedet – en babysæl. Ifølge Shibata bliver robotten da også elsket på tværs af kulturer. I Japan har husdyr generelt en lavere status end i vestlige lande, fortæller Shibata – men japanerne elsker til gengæld robotter.
”Det har aldrig været min hensigt at erstatte kæledyr. En robot kan aldrig blive det samme som et rigtigt dyr. Men for dem, som altså ikke kan få et kæledyr, så kan Paro være en god løsning,” siger forskeren.
Der er altså flere målgrupper for Paro. Den ene er almindelige mennesker, som bare ønsker at dele tilværelsen med en robotsæl – her kan prisen på 30.000 kroner nok afskrække de fleste. Den anden målgruppe er demente og personer med psykiske handicap eller hjerneskader, hvor kontakten med Paro kan være en del af behandlingen.
Takamori Shibata fortæller at man allerede arbejder på den næste version af robotten.
”Vi er faktisk allerede til den ottende generation af Paro. I Danmark holder vi brugermøder hver fjerde måned for at indsamle erfaringer, og det bruger vi til at udvikle nye funktioner. Den næste generation af Paro kommer i flere specialiserede udgaver – det kan f.eks. være én version til demente og én version til personer med depression, hvor behovene er forskellige” siger forskeren.
Hos Teknologisk Institut har man startet Projekt Paro, der systematisk skal undersøge den praktiske anvendelighed af sælrobotten i forbindelse med ældre og personer med hjerneskade. Projektet startede i 2009 og er indtil videre uden afslutningsdato.
