Fon satser på 500.000 hotspots om et år

Det spanske netværksfænomen Fon har store planer for fremtiden. I øjeblikket er der etableret omkring 50.000 hotspots på verdensplan. Det tal skal ti-dobles på et år.

Fon tilbyder stadig danskere en gratis router, hvis man til gengæld har lyst til at dele sin netværksforbindelse med resten af Fon-netværket. Det tæller indtil videre omkring 50.000 hotspots i hele verden. Ambitionerne er dog endnu højere.

»Vi satser på at nå omkring 500.000 hotspots om et år. Og jeg tror, det kan lade sig gøre,« lyder det bombastisk fra Robert Lang, der er ansvarlig for Fon i Europa.

Fon fik 20 millioner dollars i februar 2006 fra en række store firmaer med Google og Skype i spidsen. Derfor betyder det heller ikke så meget, at firmaet ikke tjener penge i øjeblikket. Det vigtigste er at positionere sig.

»Vi tjener ikke penge endnu. Indtil videre investerer vi blot i netværket. Men vi er så småt begyndt at tjene penge på folk, der betaler for at bruge netværket. Og vi tjener også på at sælge routeren. I Danmark er vi selvfølgelig nødt til at bruge mange penge på at stable et net på benene, men senere begynder folk at ville købe routeren,« siger Robert Lang og fortsætter.

»Men vi har heller ikke modtaget 20 millioner fra Google og Skype for, at vi skal sidde på dem. De går til at stable et netværk på benene. Men hvad, jeg helt sikkert kan sige, er, at vi i øjeblikket har omkring 50.000 hotspots på verdensplan, og vi har brugt en brøkdel penge på det i forhold til store firmaer, som etablerer hotspots«.

Fon er til stede i 144 lande og har omkring 80 ansatte på verdensplan. De fleste sidder i Madrid, hvor hovedkvarteret ligger, og det er også her, teknologien og nyskabelserne kommer fra. Hele foretagendet startede i november 2005, og siden er det gået rigtig stærkt. Måske næsten for stærkt.

»Vores største problem er at klare den store vækst. I Danmark for eksempel har vi ikke folk til at klare alt det arbejde, som kan gøres. Der er så mange, der hiver i os, at vi som firma ikke er i stand til at følge med efterspørgslen. Det er det største problem. Hvis jeg havde tid til at rejse rundt i Danmark i en uge og tale med de forskellige internetudbydere, ville de helt sikkert ikke sige nej i pressen, men vi har ikke tid til at besøge dem og forklare, hvad Fon drejer sig om,« lyder det fra Robert Lang.

Annonce

Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

It-løsninger |

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

22. april 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S