Tysk Dankort kan knækkes

Et tysk computerblad har afsløret at det er legende let at hacke sig ind på betalingskort-terminaler i McDonalds-restauranter.

Tilliden til det tyske Eurocheckkort (EC-kort) - som svarer til det danske Dankort - har lidt et alvorligt knæk efter afsløringen af et gabende sikkerhedshul i de terminaler, som er installeret hos en række McDonalds-restauranter.

McDonalds har siden 1998 samarbejdet med de tyske banker om et projekt, hvor betalingskortet - som indeholder en lille chip - kan "lades op" med penge fra bankkontoen gennem en særlig terminal.

De digitale penge kan så bruges til at betale for sin BigMac i restauranten - men eksperter fra computerbladet c't har nu afsløret, at McDonalds har sjusket med sikkerheden.

Talis-terminalerne fra firmaet Verifone indeholder nemlig et alvorligt sikkerhedshul. Hvis man indsætter et ugyldigt kort i terminalen og venter et par minutter, gennemføres en genstart, og på skærmen dukker en helt almindelig Windows 95-installation frem - samt programmet PCAnywhere, der kan bruges til at fjernstyre terminalen.

Eksperterne fortæller, at det endda var muligt at hente PCAnywhere frem på skærmen og betjene programmet gennem den berøringsfølsomme terminalskærm. Ved at ændre programmets konfiguration var det uden videre muligt at åbne en bagdør, som kunne anvendes til at fjernstyre terminalen og installere vilkårlige programmer.

Hos Verifone afviser man problemet med henvisning til, at selve indtastningen af PIN-koder er beskyttet med stærk kryptering. Men en hacker kunne uden problemer installere sit eget program på terminalen, der opfordrer brugeren til at indtaste sin PIN-kode og kvitterer med en fejlmelding.

Betalingsselskabet har nu erkendt fejlen og foretaget en ændring i systemet, så det ikke længere er muligt at betjene Windows gennem terminalskærmen.

(Kilde: c't)

Læses lige nu

    Annonce

    BEC Financial Technologies

    Business Continuity Manager - Technical

    Uspecificeret arbejdssted

    Gyldendal A/S

    Erfaren udvikler med AI-fokus

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

    Pernille Solvig Graux

    IFS Danmark A/S

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S