15-årige Blerim Cazimi har fundet et fritidsjob, som er væsentlig bedre betalt end en avisrute. Til gengæld har den unge københavner gjort sig upopulær hos tusindvis af danske Facebook-brugere.
Den ihærdige teenager står nemlig bag mange af de Facebook-links, som leder hen til sjove og skøre videoer, men også for mange opleves som spam. Ved at sende folk videre til reklameblogs eller hjemmesiden Minisjov.dk, tjener han penge på at vise reklamer for dem.
“Jeg tjener cirka 400 til 1000 kroner per dag. Jeg kan sagtens komme højere op, hvis jeg bruger mere tid på det,” siger Blerim Cazimi til ComON.
Han har tænkt at fortætte.
“Der er nemme penge i det, så hvorfor ikke?"
Likejacking
Der er ellers mange, der sikkert gerne så, at Blerim lagde sit fritidsjob på hylden.
Ved at oprette en lang række Facebook-sider med pirrende overskrifter, som brugerne bevidst eller ubevidst er med til at sprede i deres netværk, anvender han konceptet likejacking.
Likejacking er kort sagt en udnyttelse af den tiltro, som Facebook-brugere har til deres venner. De formoder, at ting, som vennerne har anbefalet, er værd at trykke på, og er derfor med til at give ofte intetsigende reklame-sider en viral effekt.
Det kan virke tidsrøvende for Facebook-brugerne, men for Blerim Cazimi er det en smal sag at oprette de lukrative sider.
“Jeg bruger fem til 10 minutter på at oprette en gruppe, som f.eks. "Se messi score 2 mål på 1 skud" og derefter skal brugeren klikke synes godt om og dele siden for at kunne se Messi score de to mål. Det tager cirka 10 minutter at lave. Derefter reklamerer jeg for gruppen på mine andre grupper, og derfra kører den helt automatisk, uden jeg gør noget længere ved gruppen,” fortæller Blerim Cazimi, som mener, at mange andre kan gøre ham kunsten efter med lidt kendskab til FBML, html og javascript.
Han fik idéen, da han så andre lave lignede kampagner og startede selv sin første side: "Se hvad drengen gør fordi han ikke må spille computer". Og derfra er antallet kun vokset.
Sikkerhedsfirmaet CSIS, der har kigget nogle af Blerim Cazimis sider igennem, mener, at han potentielt kan nå ud til næsten 130.000 personer og henvise dem til de affiliate-sider, der skaber hans lommepenge.
"Jeg har kun oplevet en gang, at en af mine grupper er blevet lukket. Gruppen blev slettet efter cirka to uger. Ellers har jeg ikke fået slettet andre grupper".
Men du bruger selv Facebook. Synes du, at det du gør, er i orden?
"Jeg har det helt fint med, at folk deler siderne, så de kommer hos deres venner. Brugerne kan jo slette opslaget, efter de har set videoen og dermed vises de ikke hos deres venner. Der står jo også på siden før man kan se "Messi score 2 mål", at man skal dele siden, hvis man ikke har lyst til det, så kan man forlade siden. Derfor synes jeg, det er fint nok”.
Det skal stoppes
Jonas Mønsted fra sikkerhedsfirmaet CSIS's researchafdeling er uenig. Det er ikke "fint nok", siger han.
Han understreger, at der ikke er noget virus eller malware på de sider, som Blerim Cazimi henviser til. Men der alligevel grund til at tage konceptet alvorligt. Derfor har CSIS nu meldt mange af siderne til Facebook for at overskride sidens betingelserne.
“Det er præcis samme fremgangsmåde, som vi ser det fra spam via e-mail. Forskellen her er bare, at der intet spamfilter findes på Facebook, og at de posts, der findes på vores venners væg, er vi mere tilbøjelige til at stole på - det er bare ikke altid, at vennen er klar over, at han eller hun har postet det, da det ofte er autogenereret,” siger Jonas Mønsted.
”Han virker som en initativrig gut, og det hele lader også til at være teknisk godt skruet sammen. Så jeg har ikke ondt i røven over, at han tjener lidt ekstra lommepenge. Men selv om han kun bruger det til at tjene lidt penge på reklamer, så er det præcis den samme metode, der andre steder anvendes til at udsætte brugere for skadelig kode,” fortæller Jonas Mønsted hos CSIS.
Der har tidligere været andre danske forsøg på likejacking.
