En fælleseuropæisk alliance af Internet-virksomheder vil modstå den amerikanske dominans på Internet, skriver ComputerWorld. Scandinavia Online (SOL), med afdelinger i Danmark, Sverige og Norge, har indgået samarbejde med italienske Virgilio, franske Nomade, spanske Ole og tyske Web.de. Hver for sig har portalerne store markedsandele i deres respektive lande, og sammen håber de at kunne slå konkurrenterne ved at udveksle viden, erfaringer og teknisk indsigt. AllEurope, som den nye alliance kaldes, repræsenterer samtidig et samlet annoncemarked for annoncører, som skal gøre det mere attraktivt for firmaer, der vil annoncere i flere lande.