Microsoft Office 2010 er færdig

Nu er Microsoft Office 2010 færdig. De første brugere kan downloade pakken fra næste uge.

Microsofts kontorpakke Office 2010 har nu nået en vigtig milepæl – den såkaldte Release To Manufacturing (RTM). Det betyder, at udviklingen er afsluttet og pakken er klar til produktion. Nu kan fabrikkerne starte fremstillingen af datamedierne og pakken kan dermed frigives om kort tid.

De sidste tre programmer i pakken – Sharepoint, Visio og Project 2010 – har i dag nået RTM-status.

Allerede fra den 27. april kan brugere med Microsofts volumen-licenser med aktiv Software Assurance downloade hele kontorpakken Office 2010 i den engelske version fra Volume Licensing Service Center.

Disse brugere bliver dermed de første Microsoft-kunder, der får adgang til den færdige pakke.

Den officielle lancering sker den 12. maj på the2010event.com. Fra juni kan Office 2010 pakken også købes i butikkerne.

Pakken kommer i fire forskellige udgaver, Office Home and Student, Office Home and Business, Office Professional og Office Professional Academic.

Basispakken Office Home and Student indeholder de fire kerneprogrammer Word, Excel, PowerPoint og OneNote og skal koste 109 euro som OEM-version og 139 euro som boksversion i Europa. Den lidt større Office Home and Business indeholder desuden Outlook og kommer til at koste 249 euro som OEM og 379 euro i en boks.

Den store Professional pakke indeholder desuden Publisher, databasen Access og forskellige support-ydelser, og her ligger prisen på henholdsvis 499 og 699 euro.

Så er den særlige Office Professional Academic til skoleelever og studerende, hvor prisen ligger på 109 euro.

En gratis version af pakken, Office Starter 2010, bliver installeret på mange nye computere. Hvis man senere ønsker at opgradere til den komplette version, skal man købe en kode, som låser op for det fulde funktionsomfang. Der kommer også web-versioner af programmerne.

Microsoft anfører en processor med 500 MHz og 256 MB hukommelse som mindstekrav. Som styresystem kræves Windows XP med SP3, Vista med SP1 eller Windows 7.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

    Kristoffer Hyltoft Overlund

    Norriq Danmark A/S

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec