Det meget populære chat-program ICQ kan nu hentes i en ny beta-udgave med det besværlige navn ICQ 99a Beta v.2.13 Build #1700. Der er tale om en tidsbegrænset beta-udgave til Windows 95/NT4. Blandt nyskabelserne er en forbedret arkiv-funktion, der gemmer alle indgående og udgående budskaber, en avanceret søgefunktion, muligheden for at publicere flere personlige informationer, udveksling af fødselsdage, direkte understøttelse for forsendelse af e-mail i ICQ-klienten og lydeffekter. Med den nye "ICQ Homepage Factory" kan man skabe sin egen ICQ-hjemmeside, som andre brugere kan besøge. Kontaktlisten kan nu organiseres i logiske grupper, f.eks. familie, venner og arbejdskontakter.