En ny rapport fra FN's miljøprogram UNEP advarer om, at elektroskrot er ved at blive en alvorlig fare for sundheden i udviklingslande. Hvert eneste år bliver der kasseret 40 millioner mobiltelefoner, bærbare og stationære computere, printere, musikafspillere, kameraer og andre former for elektronik. Men de fleste udviklingslande mangler en recycling-politik. De bør sørge for, at materialet fra de kasserede apparater så vidt muligt bliver genbrugt og resten skaffet af vejen på en forsvarlig måde, lyder kravet fra et UNEP-møde på den indonesiske ø Bali.
Alene Kina producerer omkring 2,3 millioner tons elektroskrot om året - kun USA producerer mere (tre millioner tons). Og det ventes at antallet af kasserede mobiltelefoner i Kina vil blive syvdoblet frem mod 2020, i Indien skulle der være tale om en faktor 18 i forhold til 2007. Der regnes også med en fire- eller femdobling i antallet af computere, der smides væk i Indien og Kina, som sammen har næsten halvdelen af verdens befolkning.
Men problemet er ikke kun udviklingslandenes egen elektronik, men ligeså meget at elektroskrot fra rige lande havner i den fattige del af verden. Her vokser skrotbjergene og ofte bliver affaldet simpelthen brændt, hvilket frigør giftige gasser.
UNEP opfordrer lande som Kina, Indien, Brasilien og Mexico til at tage fat på problemet og få skabt den nødvendige lovgivning og opbygget en infrastruktur, så affaldet kan blive behandlet på den rigtige måde. Det vil reducere miljøbelastningen og sundhedsfaren og skabe nye arbejdspladser og det kan også blive en god forretning, når værdifulde råstoffer som sølv, guld, palladium og kobber kan genindvindes.
I denne uge mødes miljøministrene fra 100 lande på Bali for bl.a. at diskutere, hvordan forskellige FN-konventioner om affaldshåndtering kan overvåges.
